Hård kystsikring på vej til Nørlev Strand

Der jubles på rådhuset i Hjørring, hvor grundejere fra Nørlev Strand netop har fået lov til at sikre deres hus mod at styrte i havet.

Mødet på Hjørring Rådhus mellem grundejerne og Kystdirektoratet startede for få timer siden, og nyheden om hård kystsikring er netop sluppet ud i en pause i mødet.

- Vi får lov til at lave hård kystsikring, siger Christian Hartmann, der er formand for grundejerforeningen, da der for lidt siden blev holdt en kort pause.

Oplysningen bliver bekræftet af Ane Høiberg Nielsen, der er afdelingschef for kyst og klima i Kystdirektoratet.

Til stede ved mødet er 41 sommerhusejere og Kystdirektoratet.

Også Hjørring kommune er med og forud for mødet håbede formand for Teknik og Miljø-udvalget, Ole Ørnbøl (S), at man efter mødet får

får nogle positive redskaber at gå videre med.

Han turde dog ikke håbe på, at Kystdirektoratet giver grønt lys til hård kystsikring, men han tror, at man efter mødet er et stort skridt nærmere en holdbar løsning for sommerhusejerne.

- Det vil give ro på - også for Hjørring Kommune, sagde Ole Ørnbøl.

Opdatering 16.00: Det er en strækning på 1,5 km, der skal kystbeskyttes. Skallerup klit er også med, og her er man klar på at fjerne deres høfder og indgå i samarbejde med sommerhusejerne.


Seneste nyt

fra Nordjylland