Det var en af de helt store kampe, Hjørring Stadion lagde græs til her til aften. Fortuna Hjørring mødte engelske Manchester City i kvartfinalen i kvindernes Champions League.
Med sig havde Manchester City verdens bedste kvindelige fodboldspiller, 34-årige Carli Lloyd, som holdet har lejet i seks måneder med et mål om at komme i Champions League-finalen.
Og det var da også netop Carli Lloyd, der efter 36 minutter scorede til 1-0 på Hjørring Stadion.
Fortuna-kvinderne formåede ikke at svare igen, og favoritterne fra Manchester City kunne derfor rejse hjem med en sejr. De har med 1-0 sejren det bedste udgangspunkt før næste uges returopgør i England.
Selvom Fortuna Hjørring tabte, er cheftræner Brian Sørensen tilfreds.
- Det er et okay resultat. De var bedre end os - især i første halvleg. Men nu har vi troen på, at vi kan være med, og det var dejligt at se, siger Brian Sørensen.
Hør Carli Lloyds reaktion på kampen her: