Skak til læring
Større børn lærer mindre børn at spille skak forud for stort stævne
Skak er mere end bare et gammelt spil. Børn lærer på grund af skak og Dansk Skoleskak går mere op i de bivirkningerne end selve spillet.
Magnus Jespersgaard Nielsen og Sara Møller Birk går til dagligt, i syvende klasse, på Løkken skole. Men denne fredag er de på kursus i, at være Playmaster, og skal undervise en 2. klasse i skak, for første gang.
-Man bliver lidt nervøs. Siger man det rigtige ting, siger man det forkerte og får de noget ud af det vi siger, lyder det fra Magnus Jespersgaard Nielsen
Det er Dansk Skoleskak der laver Kurset for 100 skoleelever i alderen 11-15 år. Ideen er at de skal undervise deres yngre skolekammerater på skolernes skakdag den 10. februar 2017. Og målet er ikke kun, at flest muligt skal kunne spille skak, det handler i højere grad om følgevirkningerne.
- Hovedsagen er faktisk, at de bliver gode til at lære, Og det er helt klart, at børn der samarbejder om at lære noget, de bliver, begge parter, både store og små, dygtigere til at lære, siger programleder i Dansk Skoleskak, Rasmus Kemp.
Magnus og Sara lærer også at det ikke er helt let at undervise.
- Det er sjovt, men jeg er rigtig nervøs når jeg snakker, siger Sara Møller Birk.