Stor retssag startet i dag: Fem mænd tiltalt for 20 forskellige forhold

Ved retten i Hjørring blev der tirsdag taget hul på en større retssag, der først finder en afslutning efter påske.

Senioranklager ved Nordjyllands Politi Torben Kaufmann Sørensen lagde tirsdag ud med den første af i alt otte retsdage, der er afsat til en omfattende sag fra Aalborg. 

Fem mænd er tiltalt for i alt 20 forskellige forhold, der omhandler vold, trusler, røveri og besiddelse og stoffer. 

- De er tiltalt sammen, fordi de flere af dem går igen i de samme sager, men de er ikke alt med hver gang, oplyser Toben Kaufmann Sørensen efter den første retsdag, der er gået med at afhøre de tiltalte. 

Mindst tre af de tiltalte er fra Aalborg-området. De tiltalte er mellem 36 og 22 år gamle. 

Tyveri af haglgevær

De mange forhold har rod helt tilbage til 19. december 2017, hvor den ene af de tiltalte stjæler to haglgevær. Da han tager dem hjem, oversaver han begge gevær. Han er derudover titalt for at være i besiddelse af en salonriffel, der er blevet affyret på hans adresse. 

De stjålne haglgevær bliver i sommeren 2018 benyttet ved flere forhold om røveri og trusler. Blandt andet bliver det brugt, da flere af de tiltalte tvinger sig adgang til en kvindes hus i Hals, hvor de med truende adfærd holder på hende i huset, mens de vil have hende til at kontakte en person, der skal komme til huset. Dette lykkes ikke, så de ender med at stjåle blandt andet et ur og kontanter fra kvinden. 

Derudover er de fem mænd tiltalt for flere forhold om røveri. Både fra butikker og fra personer de antaster rundt omkring i Aalborg. 

I det lange anklageskrift er der flere forhold om besiddelese af narkotika, og flere tyverier, der er lavet med henblik på at købe narko. 

Der er blandt andet stjålet en havetraktor til en værdi af 90.000 kroner. 

Anklagemyndigheden går efter at få alle fem mænd tildelt fængselsstraffe. Torben Kaufmann Sørensen forventer først, at sagen finder en afgørelse efter påske. 


Seneste nyt

fra Nordjylland