LIGE NU:

Uerstattelig ring fundet med metaldetektor til Dana Cup

En ung engelsk mand mistede onsdag en uerstattelig ring, men lokale fandt metaldetektorer frem, og sammen fandt de ringen igen.

Der var gang i skumfesten onsdag aften til Dana Cup i Hjørring. Mange hundrede unge mennesker dansede rundt til høj musik, mens de badede i skum.

Da festen sluttede var der dog en engelsk dreng, der gik noget utilfreds fra festen. For han havde mistet en ring. En ganske særlig ring. Det skriver Hjørring Avis. 

Ringen var en han havde arvet af sin far, der for nyligt var afgået ved døden. Dagen after blev drengen væk fra de fodboldkampe, han skulle spille for at lede efter ringen. Men uden held. 

Det hørte Louise Stahlschmidt om. Så sammen med datteren, greb de deres metaldetektorer og tog til Dana Cup. Her ledte de jorden igennem i det mudrede disketekstelt. Efter at have fundet flere mønter, et par briller og en iPhone, fandt de til sidst den helt særlige ring. 

- Drengen blev glad, og livet er skønt, når sådan en gerning ender godt, fortæller Louise Stahlschmidt ifølge Hjørring Avis.