Vendsyssels kamp for overlevelse kom skidt fra start

AC Horsens tog første stik mod Vendsyssel FF, der kæmper for overlevelse i Superligaen.

Vendsyssel FF tog søndag til middag fat på deres duel mod AC Horsens. De to hold, der sluttede som 3'ere i deres slutspilspuljer, kæmper om fortsat at have en plads i Superligaen efter sommerferien.

Den skæbne skal afgøres over to kampe - og den første blev spillet søndag på Vendsyssels hjemmebane.

Første halvleg blev i starten spillet på udeholdet Horsens' præmisser, men efterhånden som de 45 minutter skred frem, kom Vendsyssel bedre med i kampen. Halvlegen sluttede dog uden mål.

Gule kort på stribe

Vendsyssel FF indkasserede i første halvleg to gule kort og høsten blev kun større efter pausen. Her fik både Wohlgemuth, Konaté og Kaltoft dommer Jens Maae til at finde de kulørte kort og notesblokken frem. Og til returkampen næste weekend kommer nordjyderne dermed til at mangle Kamara og muligvis også Konaté.

Opgøret var både i første og anden halvleg en åben slagudveksling, men det var Horsens, der fik sast de bedste slag ind - og efter 76 minutters spil gav det pote, da Nicolai Brock-Madsen satte panden på bolden efter et hjørnespark.

Målet fik Vendsyssel FF til at satse offensivt og det gave flere muligheder til Horsens, der heldigvis - set med nordjyske briller - ikke fik dem omsat til mål.

Kan ende med nedrykning

Vendsyssel er således presset til en sejr, når de to hold mødes i Horsens i næste weekend, men skulle det ende med uafgjort - eller endnu et nederlag - er alt ikke tabt.

Den samlede vinder af Vendsyssel-Horsens kan gå tidligt på sommerferie og se frem til endnu en sæson i Superligaen efter sommerferien mens taberen skal ud i en direkte duel med nummer tre fra 1. division om op- og nedrykning.

 

 

 

Anden halvleg fortsatte, hvor første slap: Som en åben slagudveksling.

Nicolai Brock-Madsen og Michael Lumb var på spil i den ene ende, og i den anden diskede Metaj Delac op med en fremragende redning på et frispark a f Jon Thorsteinsson, ligesom Tiemoko Konate og Alhaji Kamara havde optræk til muligheder.

Det hele udviklede sig til en noget rodet fodboldkamp, og Bo Henriksen sendte Kasper Junker i aktion i stedet for Michael Lumb.

Konate ragede et gult kort til sig og er formentlig også ude af returkampen i Horsens, og med et kvarter igen blev det endnu værre for Vendsyssel.

Nicolai Brock-Madsen bragte således Horsens på 1-0, da han pandede bolden i mål efter et glimrende hjørnespark fra Sebastian Avanzini – hans første mål for klubben siden sit vinterskifte.

Nu skulle Vendsyssel længere frem for at jagte en scoring, og det efterlod til gengæld plads den anden vej til omstillinger for Horsens.

Vendsyssel formåede dog aldrig at spille sig frem til de helt store chancer - det gjorde Horsens til gengæld.

I kampens overtid diskede Nicolai Flø op med en stor redning på et frit hovedstød fra Jonas Borring, og målmanden afværgede derfor den helt store katastrofe for Vendsyssel.

AC Horsens snuppede en 1-0-sejr i Hjørring og står med gode kort på hånden før returkampen hjemme i næste weekend.


Seneste nyt

fra Nordjylland