Voldtægtsforsøg: 20-årig varetægtsfængslet i 15 dage

Retten i Hjørring valgte i dag at fængsle en 20-årig mand for voldtægtsforsøg på en 18-årig kvinde.

En 18-årig pige anmeldte onsdag aften en 20-årig bekendt for voldtægtsforsøg. Manden, der er syrisk flygtning og bosiddende i Frederikshavn, blev kort efter anholdt, og i dag blev han fremstillet i grundlovsforhør - sigtet for voldtægtsforsøg. 

- De to, der kender hinanden, mødtes i aftes på Vrå Højskole på en kammerats værelse. Han er tidligere elev, hun går på skolen. Da kammeraten forlader værelset begynder de, ifølge hans forklaring, at kysse efter gensidig accept, fortæller anklager i sagen Peter Rask fra Nordjyllands Politi. 

Derefter er deres historier vidt forskellige. 

- Hun fortæller, at han derefter låser døren, løfter hendes bluse op og trækker bukserne af hende, inden han stikker en eller flere fingre op i hende. Det lykkes hende at kæmpe sig fri og flygte, forklarer Peter Rask om vidneudsagnene. 

Manden flygtede ikke fra stedet og blev kort efter. I retten nægtede han sig skyldig i anklagerne, men Retten i Hjørring valgte at varetægtsfængsle ham i 15 dage. 

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland