Mia-sagen: Politiet har afspærret et tredje sted

Efter anholdelsen af de to 36-årig og sigtelsen for drab er politiet i gang med at finde Mia Skadhauge Stevn, og man har i den forbindelse afspærret endnu et område.

Et sommerhusområde ved Saltum er blevet afspærret af Nordjyllands Politi.

TV2 Nord erfarer, at en af de to 36-årige, som er anholdt i sagen, har en arbejdsrelation til byggepladsen.

Ejeren af sommerhuset, hvor der er sat afspærringsbånd op, har ikke forbindelse til sagen.

To hjemmeværnsfolk står i sommerhusområdet og holder vagt ved pladsen, indtil politiet kan gå i gang med at undersøge området.

Politiet kender de sigtede

Foruden afspærringen ved Saltum er politiet til stede i Østervrå og Flauenskjold, hvor de to sigtede bor.

Beredskabet er ankommet på adressen i Flauenskjold og har sat lysmaster op.

Undersøgelserne har været i gang siden klokken 11 i formiddag, og man har kunnet se store blitz indefra et værelse i huset.

De to 36-årige var i forvejen kendt af politiet for lidt småkriminalitet, men forbindelsen mellem de to sigtede er fortsat ukendt for offentligheden.

TV2 Nords reporter er til stede i Flauenskjold:




Seneste nyt

fra Nordjylland