Aabybro Børnekarneval gør comeback
Flere end 1000 børn og voksne var i dag samlet til karnevalet Og med sambadansere og -rytmer gik 19 dagplejer og børnehaver og deres familie og venner i optog gennem Aabybro. Med festlighederne i dag er en tradition, der ellers var ved at uddø, nu genopstået
Efter godt 12 år er Aabybro Børnekarneval tilbage. Fredag var over 1000 mødt op for at overvære eller være en del af karnevallet gennem byen.
Dagplejer og børnehaver i Aabybro var mødt op foran Skipper Clement Børnehave for at fejre dette års børnekarneval.
I 12 år har Aabybros Børnekarneval været nedlagt, men i år ville Aaby Vest dagtilbudsleder, Karen-Marie Corneliussen, have traditionen tilbage.
- Nu har børnekarneval været væk i 12 år, og nu synes vi, at det kunne være rigtig fint at have noget fælles at samles om igen, siger hun.
I alt deltog omkring 1000 mennesker, hvoraf cirka 300 var børn. Både forældre, bedsteforældre og søskende var også med i optoget.
- Karneval i sig selv er utrolig smittende, og det er en stor glæde at overvære, hvor glade børne bliver af det, siger Karen-Marie Corneliussen.
Både børn og pædagoger var klædt ud efter årets tema, som var trolde.