Asylansøgere prøver vandsport: Det var lidt kaotisk

71 asylansøgere fra Tranum asylcenter fik i dag lov til at boltre sig i bølgen blå på Gjøl Havn. Det var en lidt kaotisk omgang for centerets medarbejdere.

Kajak, paddleboard og optimistjolle. Der var mange valgmuligheder, da 71 asylansøgere i dag var på havnen i Gjøl for at boltre sig havet. Turen i vandet er arrangeret af Tranum asylcenter, hvor asylansøgerne bor.

- Der er jo mange, der ikke har prøvet det før, det kan man jo tydeligt se, men de lærer det vel forhåbentlig, siger Lasse Hansen, der er centermedarbejder på asylcenteret.

Mange af asylansøgerne har ikke det store forhold til havet. Derfor vil centeret hjælpe asylansøgerne med at lære den danske vandkultur. Der bliver arrangeret ture i svømmehallen, men altså også til de nordjyske kyster.

- Vi skal prøve, at lære de her asylansøgere at bruge alt det vand, vi har omkring os her i Nordjylland. Det er jo fantastisk om de vil fiske, bade eller dyrke noget vandsport, siger Lars Bo Christensen.

quote  

Vi skal prøve, at lære de her asylansøgere at bruge alt det vand vi har omkring os her i Nordjylland

Der var blande meninger om sværhedsgraden blandt dem, der i dag prøvede kræfter med det våde element.

-  Det er første gang jeg bruger den, men for mig er det ikke svært. Jeg bruger den normalt. Det er nemt at bruge, siger Asadollah Nazari fra Afghanistan, mens han ven supplerer.  

- For mig er det svært. Meget meget svært. For min ven her lidt svært, siger Alireza Rahimi fra Afghanistan.

Det var ikke kun padlen og balanceevnerne i kajakken, der drillede mange af de ny udsprungne vandhunde torsdag eftermiddag. Der var både vind og strøm at tage hensyn til.

- Det var lidt kaotisk, fordi de har jo slet ikke respekt for det dybe vand på samme måde som vi ønsker os. Slet ikke. Og vind og strøm, men de får en lærestreg og det taler vi om i bussen på vej hjem, siger Lars Bo Christensen.

 

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland