Bevægende øjeblik: Gølbåden søsættes efter hårdt slid
Foto: Emil Nordkvist Johansson
Gølbåden er efter en omfattende restaurering klar til at blive søsat.
Der er trængsel på Gjøl havn fredag formiddag. Gølbåden er efter en omfattende restaurering klar til at blive søsat.
- Åh den er flot, siger Poul Erik Andersen. Han har fulgt projektet og glædet sig til at se båden blive søsat.
For en flok frivillige fra Gøl Bådens Træskibslaug er dagen også ventet med spænding.
- Det er en mærkedag, siger Gert Andersen. Han har sammen med andre lokale fra Gjøl brugt tusindvis af timer på at restaurere båden, der var tæt på skrotning.
- Det her øjeblik det er stort, siger Peter Rodkjær. Båden rummer mange minder fra barndommen.
- Min oldefar lod båden bygge i 1908, fortæller han.
Tilbage i 1908 og frem til 1940 sejlede båden med passagerer i fast rutefart mellem Gjøl og Aalborg. Båden fragtede også kreaturer.
Efter en omtumlet tilværelse beslutter ildsjæle at fragte båden hjem til Gjøl, og siden 2012 har en gruppe frivillige brugt tusindvis af timer på at restaurere Gølbåden.
I dag går tankerne tilbage til Peter Rodkjærs oldefar.
- Jeg ved ikke hvad han ville tænke, men han ville være glad, siger Peter Rodkjær bevæget.
- Åh den er flot, lyder det fra de fremmødte på havnen.
- Et imponerende stykke arbejde, siger en anden, der har fulgt søsætningen.
Næste fase er at få et udarbejdet et program for sejlads. Alt er i spil lige fra at bruge båden til kurser, se på stjerner til udflugter for skoleklasser. TV2 Nord har fulgt restaureringen og tirsdag den 8. september viser vi et længere program om hele genopbygningen.