Brovst: Stearinlys skyld i brand over børnehave
Foto: Christell Iversen
Nordjyllands Beredskab fik slukket ilden, inden den bredte sig til børnehave under lejlighed.
Et glemt stearinlys er den sandsynlige årsag til, at der søndag aften udbrød brand i lejlighed over børnehave.
Søndag aften rykkede Nordjyllands Beredskab ud til en brand i en lejlighed over en børnehave i Brovst.
- Naboer observerede branden og fik alarmeret os. Vi rykkede ind i lejligheden, hvor der bor en enlig mand og fik slukket ilden. Der var ingen hjemme i lejligheden, fortæller indsatsleder Ole Leonhard.
Der er brandskader på kvisten og røgskader i lejligheden.
- Vi har tilkaldt skadesservice, og jeg kan ikke afvise, at der opstår vandskader nedenunder på et senere tidspunkt. Men lige nu er der ikke i vejen for, at børnehave kan åbne i morgen, forklarer han.