Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ditte skal hoppe på trampolin i 13 timer: - Jeg må blive rigtig gode venner med en voksenble

Foto: Privatfoto

Hun elsker at udfordre sin krop og mærke, når det rigtigt "bider".

Hop. Hop. Hop.

44-årige Ditte Leere Hesselborg elsker at hoppe i trampolin flere timer om ugen. Nu har hun givet sig selv den ultimative udfordring.

Hun vil forsøge at slå danmarksrekorden i at hoppe længst tid på en trampolin – i 13 timer.

- Det bliver så vanvittigt og stort. Jeg glæder mig til suset i kroppen, når jeg forhåbentlig gennemfører.

Det er en kæmpe bonus, at vi samler penge ind til, at børnene kan få de hjælpemidler, de skal have

Ditte Leere Hesselborg

Hun er slet ikke i tvivl om, hvad der bliver den største udfordring: At gå på toilettet. Hun må nemlig ikke forlade trampolinen på noget tidspunkt.

- Jeg må blive rigtig gode venner med en voksenble. Ellers overvejer jeg at sætte en presenning op, så jeg kan gøre det, jeg skal, inde under den. Så må dem, der skal tjekke, at jeg fortsætter med at hoppe imens, komme med ind under presenningen, siger Ditte og tilføjer:

- Det bliver virkelig grænseoverskridende. Men det skal ikke stoppe mig.

Som instruktør i jumping fitness i både Skansen og Flauenskjold Fitness er Ditte Leere Hesselborg vant til at tilbringe mange timer på en trampolin. Foto: Privatfoto

Har kun hoppet i fem timer

Ditte Leere Hesselborg vil forsøge at slå danmarksrekorden den 19. august fra klokken 7-21 ved TV2 Nord på Søparken i Aabybro i forbindelse med ultraløber Stine Rex’ forsøg på at slå verdensrekorden i ultraløb: 486 kilometer på 72 timer.

Som instruktør i jumping fitness i både fitnesscentret Skansen i Nørresundby og Flauenskjold Fitness er Ditte Leere Hesselborg vant til at tilbringe mange timer på en trampolin.

- Jeg underviser jo to steder, så i forvejen bruger jeg flere timer om ugen på at hoppe, siger hun.

Men rekordforsøget kræver, at hun slår sin egen personlige rekord på fem timers uafbrudt hopperi – med adskillige timer.

Den nuværende danmarksrekord er på 12 timer. Og siden man kun tæller i hele timer, skal hun hoppe i 13 timer for at få sit navn i den uofficielle rekordbog (Guiness Rekordbog opgør ikke sådan en rekord officielt).

Og det kræver sin kvinde. Og sin træning.

- Det er godt, jeg har sommerferie lige om lidt, for jeg skal op og træne 20-25 timer om ugen – både på trampolinen og løb, siger Ditte.

Samler penge ind til Skyggebørn

  • Stine Rex og de øvrige nordjyder, der skal forsøge at sætte rekorder, skal med løbet 17.-20. august samle penge ind til organisationen Skyggebørn, som hun er ambassadør for.

  • Skyggebørn er samtalegrupper for børn og unge i sorg, som har mistet én, der står dem nær eller har kronisk eller livstruende sygdom tæt inde på livet.

  • Under rekordforsøget opfordrer Stine Rex derfor til, at man støtter Skyggebørn ved at komme og løbe med eller ved at sende et beløb via MobilePay. 

  • Det koster 100 kroner at deltage i løbet, der bliver livestreamet på TV2 Nord.

  • Løbet foregår fra den 17. til den 20. august. Du kan tilmelde dig her.

Går til godt formål

Med de mange træningstimer i bagagen – og krydsede fingre for at det ikke medfører skader – føler Ditte Leere Hesselborg sig sikker på, at hun kommer til at snuppe danmarksrekorden.

- Det skal jeg. Muligheden for ikke at gennemføre findes ikke. Jeg har viljen og kondien. Jeg kan godt lide at komme ud og mærke mig selv, når det bider. Det er der, jeg synes, det begynder at være sjovt.

Tanken om at de mange svedperler kan veksles til kontanter til foreningen Skyggebørn, holder gejsten oppe hos den seje trampolininstruktør.

- Det er en kæmpe bonus, at vi samler penge ind til, at børnene kan få de hjælpemidler, de skal have, for at kunne komme videre med deres liv.

De skal også forsøge at slå verdensrekorder:

Karin Kath fra Aalborg – vil spinne i 32 timer

Tid: Fredag 18. august kl. 12.00 – lørdag kl. 20.05

Reglerne: Én instruktør og ni deltagere skal cykle sammen som et hold på spinningcykler. Der må gerne være flere end ni deltagere, men der skal være mindst ni tilbage, når rekordforsøgte slutter. Man skal cykle i to timer, og herefter må man holde 10 minutters pause.

Hvordan vil du klare det?

- Jeg er spinninginstruktør i Skansen og pædagogisk leder i en institution. Men selvom jeg er vant til at spinne i 15 timer om ugen og løbe en smule ved siden af, så skal rekorden alligevel tages på viljen. Min mand Rune bakker mig heldigvis helt vildt op, så det bliver bare dejligt.

Hvad frygter du mest?

- At vi ikke slår rekorden. Men jeg frygter også natten – dét med, at vi ikke får sovet. Det er også derfor, jeg har lagt det sådan, at vi kun får én nat. Det tror jeg, bliver det hårdeste.

Hvad glæder du dig mest til?

- At se hvor mange donationer, vi kan samle ind - og at få fokus på Skyggebørn. Og til stemningen og sammenholdet, for når nogen er ved at give op, så træder fællesskabet til, så vi sammen får det til at lykkes.

Tror du, du slår verdensrekorden?

- Ja, ellers ville jeg ikke bruge alle de timer på det. "Go big – eller go home", er mit og Stines motto. Men det er jo et vanvittigt projekt.

Karin Kath fra Aalborg skal spinne i 32 timer for at sætte ny verdensrekord.

De skal også forsøge at slå verdensrekorder:

Torben Keller fra Aalborg - vil gå baglæns i 24 timer

Tid: 17.-18. august.

Reglerne: Man må holde alle de pauser, man vil undervejs. Det gælder om at tilbagelægge så mange kilometer som muligt. Rekorden er på 153,2 km.

Hvordan vil du klare det?
- Jeg har en idé om, at jeg gerne vil være i bevægelse hele tiden. Så snart man står stille, går tiden hurtigt fra en, og så er der den mentale udfordring i at være i bevægelse i så lang tid.

Hvad frygter du mest?
- At få indtag nok, for det er svært, fordi man er i gang. Og så bliver det svært, at jeg skal orientere mig en del, fordi der er så mange sving på ruten. Jeg ved, at jeg får lyst til at stoppe undervejs, og jeg vil synes, det er træls. Men det er bare spændende. Det bliver det uvisse, der bliver det sværeste.

Hvad glæder du dig mest til?
- At se hvad jeg kan. Når man er stoppet som elitesportsmand, vil man stadig gerne møde de indre 'dæmoner' på andre måder.

Tror du, du slår rekorden?
- Det bliver svært, men jeg håber at kunne nå derop omkring.

Den tidligere professionelle bokser og nu personlige træner Torben Keller vil gå baglæns i 24 timer. Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord

- Vi skriver Danmarkshistorie: Endelig klar til at bruge hundredevis af millioner

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg får nyt vartegn, der skal gøre byen lige så berømt som snapsen.

Om to år skal det hele være klar.

Kunsthal Spritten og det 30 meter høje kunstværk Cloud City Aalborg. Målet er at Nordjyllands største by får et kulturtilbud i verdensklasse. Det er ikke ambitioner der mangler, når de to chefer for Kunsthal Spritten fortæller om fremtiden.

- Det er Danmark, der får en ny kunsthal. Det er sådan set også Nordeuropa, der gør det, fordi med sådan et stort kunstværk, vi kobler til bygningen, så kigger vi ind i et helt vildt ambitionsniveau. Et vi alle sammen kan glæde os til, om vi bor i Aalborg eller et andet sted i Nordeuropa, siger Signe Cecilie Nørgaard Jochumsen, der er en af de to chefer for Kunsthal Spritten.

Specielt når talen falder på den argentinske kunstner Tomás Saraceno, der skal lave det 30 meter høje kunstværk uden for Kunsthal Spritten, drømmer Aalborg stort.

Så vildt bliver det nye kunstværk.

Chefer bliver holdt langt væk fra tidsplanen

Projektet Kunsthal Spritten og Cloud City Aalborg skal stå færdig i løbet af 24 måneder, men:

Den præcise dato for indvielsen er ikke fastlagt.

Otte fonde og Aalborg Kommune betaler for projektet til 350 millioner kroner. Fondene står for 295 millioner, mens Aalborg Kommune betaler 55 millioner og står for driften, indtil åbningen.

De to chefer i Kunsthal Spritten er kunsthistorikere, men de tør godt love, at byggeriet er klar om to år.

Bare rolig. Det er ikke kunsthistorikere, der skal stå for håndværksarbejdet.

Bilbao-effekten kan give milliarder

I Aalborg drømmer de om den såkaldte Bibao-effekt. I 1997 fik den nordspanske by et Guggenheim-museum. Det fik i løbet af 10 år investeringer i kunst og byudvikling til at eksplodere, så Bilbao i dag tiltrækker turister fra hele verden i tusindvis. Og indtægter for milliarder.

Dagen i dag, hvor projektet blev endeligt sat i gang, er Aalborg første skridt på vej mod mere international anerkendelse og altså drømmen om en nordjysk pendant til den nordspanske opblomstring.

- Det er bestemt ikke hver dag, og vi skriver Danmarkshistorie, påpeger Bibi Henriksen Saugman, der er den anden af de to chefer på Kunsthal Spritten.

10 år undervejs

Ideen med Kunsthal Spritten og Clous City Aalborg blev født for 10 år siden af erhvervsmanden Martin Nielsen. Siden har det været igennem et tumultarisk forløb, der blandt andet omhandlede ballade om udbygningsaftaler og stor intern palaver mellem entreprenører og kommune.

Det var i 2014 Martin Nielsen første gang luftede sine planer om at omdanne den gamle spritfabrik til en ny eksklusiv bydel. Trods de mange bump tør alle godt melde ud, at om to år er de klar.

Bygger videre på arbejdet fra fortidens pionerer.

Kunsthal Spritten fortæller, at de stadig holder arrangementer i de par år, som renoveringen og byggeriet tager. Derfor bliver der rig mulighed for nordjyderne til at besøge stedet, mens det bliver lavet om.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Han skal være afdelingsleder i European Energy.

2025 bliver et overordentligt travlt år for Kristian Tilsted.

Han har netop scoret et nyt job som afdelingsleder i European Energy, hvor han nu er ansvarlig for drift og vedligeholdelse af selskabets solcelleparker. Ikke nok med det skal han også forsøge at bevare borgmesterposten på Venstre-hænder ved kommunalvalget, som løber af stablen 18. november.

I august blev han nemlig udpeget som Venstres borgmesterkandidat, efter den siddende borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) havde besluttet, at han ikke ville genopstille.

Kristian Tilsted lader TV2 Nord vide, at det nye job ikke rokker ved hans ambitioner.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg går til valg på, at vi beholder borgmesterposten, så det er helt klart målet. Lykkes det, har vi en ny situation, men det er jo kalkuleret i forhold til min ansættelse, så det har jeg selvfølgelig talt med min nye arbejdsgiver om, siger Kristian Tilsted.

Har lavet aftale med hustru

Ved siden af jobbet som afdelingsleder skal der dermed føres valgkamp til næste år. Folk skal dog ikke være nervøs for, at han går på kompromis med den del.

- Der skal være tid til at føre valgkamp. Jobbet er fleksibelt, og jeg kan også arbejde hjemmefra. Det hele er et spørgsmål om prioritere sin tid. Jeg har en aftale med min hustru om, at der kan afsættes tid til det hele. Det går selvfølgelig lidt ud over familielivet, men vi har heldigvis voksne børn, så de kan passe sig selv, siger borgmesterkandidaten.

Kristian Tilsted har siddet i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune i 10 år og er i dag medlem af Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.

Han blev tidligere på året fritstillet fra det direktørjob, han havde i Netselskabet Elværk. Ifølge eget udsagn på grund af omstruktureringer.

Den nye arbejdsplads ligger i Nykøbing Mors. European Energy er en international organisation med 850 ansatte fra 43 nationaliteter.

Han får arbejdsplads i Nykøbing Mors og bliver chef for samlet 14 medarbejdere. Det nye job glæder ham.


Mens de jubler i Lønstrup - er de skuffede i Tversted og Kjul

Foto: Henning Larsen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er ikke alle steder i Hjørring, der er ramt af kysterosion, der får del i de millioner, Hjørring Kommune har fået til kystsikring.

- Vi er dybt skuffede over, at der ikke er penge til de områder, der er mest ramt af kysterosionen.

Sådan lyder det fra Kurt Trynskov, der ejer Aabo Camping i Tversted.

For fredag har Hjørring Kommune fået 6,3 millioner kroner til sandfodring ved kommunens vestvendte kyst. Sandfodringen skal ske på en 8,8 kilometer lang strækning, der ikke omfatter Tversted.

- Det er da skuffende, at når der kommer så mange penge, så er vi ikke tilgodeset. Og mange af de steder, der er nævnt, er der jo lavet hårdt kystsikring, siger campingpladsejeren.

De er dog ikke interesserede i hård kystsikring i Tversted, der vil skæmme landsskabet. De er tilgengæld interesserede i at få sandfodret deres kyst.

- Jeg er barnefødt i Tversted, og der var engang, hvor der var høje klitter nedenfor den blå kiosk, hvor man kunne ligge og sole sig og en strand på 50-70 meter. Men nu er alle klitterne væk. Og nu er der ikke ret meget bred strand tilbage, siger campingpladsejeren.

Her skal der sandfodres

Der er givet 6,3 millioner til sandfordring på kommunens vestvendte kyst, nærmere bestemt sandfodring på samlet 8,8 kilometer erosionsramt strækning, primært ved sommerhusområderne Nr. Lyngby, Mårup, nord for Lønstrup fra Harrerenden til Udemarken og ud for Nørlev-Skallerup-området.

Man piller ved det naturlige flow

Samme holdning deler Arne Therkelsen fra Kjul Strand. Også her er de blevet forbigået, og han mener, at området på den måde bliver ramt dobbelt.

For ikke nok med, at der ikke skal sandfodres på strækningen, så bliver den naturlige barriere, der lægger sig ved molen i Hirtshals Havn, renset op og fjernet igen.

- Vi bliver dobbeltramt. Hvis man skal tro læren om tilblivelsen af Skagens Odde, er det jo ikke uden betydning, at de oprenser det sand, som Hirtshals Havn stopper. Vi har svært ved at forstå, at det skal suges op og sejles vestpå igen, lyder det fra Arne Therkelsen.

Se interview med Søren houmann, der er udvalgsformand i Hjørring Kommune.

Skagens Odde er en stor sandodde, der er blevet dannet indenfor de seneste 7000 år. Det er den ved, at enorme mængder af sand er blevet frigjort ved erosion af de kvartære lag langs Nørrejyllands vestkyst, for naturligt at blive transporteret til Jyllands nordende af bølger og strøm.

- Det er jo hans levebrød

Han er skuffet over, at det, han kalder naturkommunen Hjørring og havnen i Hirtshals, har fået dispensation til at sejle sandet vestpå.

- Det er jeg lidt uforstående overfor. For det er på grund af sandets naturlige flow, at Skagens Odde og Kjul eksisterer, og det naturlige flow afbryder man jo ved at føre sandet tilbage. Jeg kan næsten kun tænke, at erosionen på sigt bliver et endnu større problem, end det er i øjeblikket, siger Arne Therkelsen.

Sådan ser det ud, når der sandfodres.

Både i Tversted og i Kjul har det betydning for turismen i området, at de brede sandstrande ser ud til at være en saga blot - undtagen på de vindstille dage, som der ikke er mange af på vestkysten.

- Det var og er det, turisterne kommer efter. De, der ikke er kommet i området i mange år, tror, de er kørt forkert, når de kommer her, siger Kurt Trynskov fra Tversted, der bliver bakket op af Arne Therkelsen:

- De turister, der kommer her, kommer jo, fordi der har været en bred vesterhavsstrand med god adgang, der er en børnevenlig. Og det kan ikke undgå at blive påvirket. Min genbo er en campingplads, og det er jo hans levebrød det her. Vi har i forvejen ikke mange virksomheder og arbejdspladser her i vandkanten, siger han.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Så er landsdelens mest omtalte godstransport sejlet i havn.

Prammen med de tre gigantiske mølledele, der siden i fredags har været på rejse fra Brande mod testcentret i Østerild, er nu på vej ind i havnen i Hanstholm efter en sejltur, der tog sin begyndelse i Hvide Sande klokken 22 i går aftes.

Det viser billeder fra Hanstholm Havn.

Selvom det er stort, og tungtvejende gods, der står på prammen, så gør havnechef Søren Zohnesen ikke store øjne af transporten.

- Det er som en dag mere på kontoret. For os har der ikke været nogen ekstraordinære opgaver, fordi vores infrastruktur kan håndtere det, siger han.

Det eneste, der måske skal ændres betydeligt på, er et par lygtepæle og skilte på havnen, mener chefen i Hanstholm.

Men selvom de i Hanstholm ser transporten som en normal opgave, så giver det alligevel lidt indtryk.

- Det er altid spændende at se, når sådan noget kommer ind i havnen. Møllerne bliver større og større for hver gang, men nogle gange er det svært at se, at de er blevet det, siger Søren Zohnesen, der er havnechef på Hanstholm Havn.

Han fortæller, at det kræver lige så mange forberedelse at køre strækket fra Hanstholm til Østerild, som det krævede mellem Brande og Hvide Sande. 

- Jeg tror ikke, der er gjort de helt store forberedelse. Vejen er jo godt forberedt på de her laster, fordi de har kørt, der så mange gange, siger han. 

Foto: Ole Vognstoft

Hvis du vil se mølledelenes tur til havnen i Hvide Sande, hvorfra delene blev sejlet til Hanstholm, kan du se og læse livebloggen her.


Social dumping: Tre Aalborg-virksomheder under lup

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Virksomhederne kan se frem til yderligere kontrol.

Fejl og snyd blev for nyligt konstateret af Skattestyrelsens medarbejdere i en landsdækkende kontrolaktion.

I hele 33 ud af 52 kontroller blev der fundet indikationer på social dumping. Tre Aalborg-virksomheder er nu under Skattestyrelsens lup for problemer og humbug.

Hvad er social dumping?

Det er social dumping, når udenlandsk arbejdskraft udfører opgaver i et andet land til en lavere løn og under ringere arbejdsforhold, end hvad der gælder for det pågældende lands arbejdstagere.

Kilde: Fagbevægelsens Hovedorganisation

Det var i sidste uge, at Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet aflagde visit hos fem Aalborg-virksomheder, som hovedsageligt opererer inden for restaurationsbranchen.

- Virksomhederne, vi kontrollerer, er udvalgt, fordi vores oplysninger indikerer, at der kan være problemer med social dumping. Kontrollerne viser, at de tre Aalborg-virksomheder er med til at skabe unfair konkurrence, siger Ernst O. Nielsen, funktionsleder i Skattestyrelsen.

Virksomhederne kan nu se frem til at blive kontrolleret yderligere, så Skattestyrelsen kan opgøre skat og moms korrekt for virksomhederne og deres ansatte.

- Når vi skal se nærmere på tre virksomheder, skyldes det, at vi under kontrollen har oplevet nogle uoverensstemmelser og uklarheder omkring moms og skat, som vi skal have set nærmere på. Desuden mener vi, at medarbejderne i en enkelt virksomhed, skal anses for arbejdsudlejede til den danske virksomhed, de udfører arbejde for, siger Ernst O. Nielsen.

I forbindelse med kontrollerne har Skattestyrelsen på landsplan talt med 161 medarbejdere. 110 blandt dem var udenlandske.

Det var årets ottende landsdækkende aktion mod social dumping foretaget af Skattestyrelsen.