Endnu en nordjyde skifter til storklub - skriver under med PSG
Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
Hun har tidligere vundet to mesterskaber med Fortuna Hjørring.
Amalie Vangsgaard, der begyndte sin fodboldkarrierer som fire årig hos Jetsmark IF i Pandrup, skal nu ud på større og grønnere baner for storklubben PSG, som har skrevet kontrakt med den 26-årig angriber frem til juni 2025.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
PSG ligger på førstepladsen i den bedste franske kvindeliga med 29 point efter 11 spillede kampe.
🆕❤️💙 #WelcomeAmalie pic.twitter.com/rqimhhR0vv
— PSG Féminines (@PSG_Feminines) January 10, 2023
Karrieren gennem tiden
Amalie Vangsgaard skifter fra klubben Linköpings FC, hvor hun har spillet siden sommer 2021. Her blev hun noteret for 23 mål i 35 kampe.
Angriberen er også et velkendt ansigt i Nordjylland, hvor hun har været et smut forbi Fortuna Hjørring. Her var hun sammen med klubben med til at vinde mesterskabet i 2014 og 2016. Samtidig fik hun også sin Champions League-debut i den nordjyske klub.
Efter en 2-årig pause, hvor hun rejste verden rundt, skrev hun kontrakt med FC Nordsjælland i 2019 og vandt i 2020 Det Danske Mesterskab med klubben.
Derudover har angriberen også noteret sig for flere U-landsholdskampe samt fire A-landsholdskampe.
Dermed viser de nordjyske kvindelige fodboldspillere sig frem tirsdag, hvor 20-årige Sofie Lundgaard også er skiftet til en storklub tirsdag - nemlig Liverpool FC.