I juli fik 36-årige Gitte Rold Kristensen fra Birkelse en mail, hvori der stod, at hun havde fået afslag på hjælp til sin dengang 7-årige søn Mathias, der i årevis har lidt af forstoppelse og inkontinens samt adfærdsvanskeligheder og sansemotoriske udfordringer, der er stødt til efterfølgende.

- Jeg blev noget forundret over afslaget, fordi jeg efter hård kamp havde fået trumfet igennem, at kommunen skulle søge VISO om hjælp, fordi jeg var sikker på, at det kunne hjælpe både mig og min søn, siger Gitte Rold Kristensen.

VISO er en enhed under Socialstyrelsen, der har fagfolk indenfor handicap- og socialområdet, som hjælper både familier og kommuner. Gitte Rold Kristensen ringede til VISO for at få en forklaring på afslaget. 

- Og hun siger egentlig bare til mig: "Det papirarbejde, din sagsbehandler har lavet, er simpelthen så dårligt. Jeg ved reelt faktisk ikke, hvad det er, der bliver spurgt om hjælp til, og jeg ved ikke, hvad det er dit barn, han fejler", husker Gitte Rold Kristensen om samtalen.

Ikke første gang

Det var ikke første gang, at hun oplevede mangelfuld og/eller fejlagtig sagsbehandling fra Jammerbugt Kommunes side. Da Mathias gik i børnehave, fik Gitte Rold Kristensen oplyst, at hun kunne få dækket sine merudgifter til blandt andet bleer, fordi hendes søn måtte skiftes op til ti gange om dagen på grund af sin sygdom. Men hun fik afslag af kommunen.

- Jeg klagede over afgørelsen, for jeg syntes ikke, at begrundelsen for afslaget gav mening, siger Gitte Rold Kristensen.

Det mente Ankestyrelsen heller ikke.

Forældre får oftest ret

Gitte Rold Kristensen er langt fra den eneste forælder, der har haft held med at klage til Ankestyrelsen. Faktisk var det tilfældet for over halvdelen (51 %) af sagerne indenfor børnehandicapområdet i 2019. Og spørger man John Klausen, der er professor i socialret på Aalborg Universitet, er der to typiske årsager til det.

- Der kan både være problemer med, at de sagsbehandlere, der behandler sagerne, ikke har de fornødne kvalifikationer, og det kan også meget let være noget økonomi, der spøger i de her sager, fordi kommunerne forsøger i vidt omfang at minimere udgifterne så meget som muligt. Og nogen gange kunne det også tyde på, at man går længere end det, der er inden for lovens ramme, siger John Klausen.

Fra 60 til 40 procent

Jammerbugt Kommune afsluttede sidste år et 2-årigt forløb med Socialstyrelsens Task Force. Det skete for at styrke og ensarte sagsbehandlingen på børnehandicapområdet. Siden da er antallet af omgjorte afgørelser fra Ankestyrelsen faldet fra omkring 60 procent i 2017 til 40 procent sidste år.

TV2 Nord ville gerne have interviewet Jammerbugt Kommune om Gitte Rold Kristensens sag, men ingen ønskede at udtale sig om den konkrete sag. Udvalgsformand Ulla Flintholm (V) oplyste i stedet, at hun er glad for, at forvaltningen har forbedret sig væsentligt efter Task Force-forløbet samt at kommunen nu ligger under landsgennemsnittet.

Retssikkerhed

At Jammerbugt Kommune har forbedret sin statistik i Ankestyrelsen bliver ikke modtaget med samme entusiasme hos John Klausen.

- Man kan jo sige, at 40 procent omgjorte sager er bedre end 60, men at fire ud af hver ti sager, hvor borgeren klager, bliver omgjort, er efter min mening ikke tegn på, at der er særlig meget retssikkerhed på området, siger John Klausen. Han påpeger, at omgørelsesprocenterne kun er udtryk for de sager, hvor borgeren har klaget.

- Derudover er det jo sådan, at når borgerne klager, skal kommunen kigge på sagen igen. Og hvis de godt kan se, at der er begået fejl, så kommer det jo ikke med i statistikken, forklarer professoren.

Erfaren bisidder

Gitte Rold Kristensen har nu fået ekstra hjælp. Dorthe Olsen, der sidder i kommunens handicapråd, har sagt ja til at være bisidder for hende.

- Jeg vil prøve at være med til, at retfærdigheden sker fyldest. At der ligesom bliver slået et slag for, at det er kommunen, der skal rådgive og vejlede. Det er ikke Gitte, der skal være sagsbehandler, det er heller ikke Gitte, der skal være behandler. Gitte skal være mor og have overskud til sin dreng, siger Dorthe Olsen, der selv har prøvet at kæmpe for at få hjælp til sin sønner, der begge har handicap.

Gitte Rold Kristensen er uddannet elektriker og bestred et job som serviceleder i en virksomhed, da hendes søn blev syg. Et job, som hun til sidst ikke kunne holde fast i.

- Jeg var ikke i stand til at passe det simpelthen, og jeg syntes jo også, at jeg havde taget min arbejdsgiver til fange i noget, som han ikke havde bedt om.

I dag er Gitte Rold Kristensen afhængig af tilskud fra sine forældre og er med egne ord blevet isoleret fra omverdenen, fordi der ikke er tid, penge og overskud til andet end at være der for sin søn.

- Jeg er så træt af, at jeg skal bruge så mange kræfter og tid på at følge op på ting. Og selv skal finde ud af ting. Og på at være sikker på, at tingene bliver gjort ordentligt. Det mener jeg ikke burde være mit arbejde. Jeg burde koncentrere mig om at være mor, siger Gitte Rold Kristensen.