Ikke set før i Danmark: Skulpturpark inviterer til vinterlysfest

For første gang inviterer Skulpturparken Blokhus til Winther Light Festival. Lysfesten åbner 1. februar.

Knap er de over en million julelys pillet ned i Skulpturparken Blokhus, før masser af lys endnu en gang bliver fundet frem.

1. februar inviterer Skulpturparken nemlig for første gang til Blokhus Winther Light Festival – en vinterlysfest, som skal udvide sæsonen og tiltrække endnu flere turister til parken og området.

- Med Blokhus Winter Light Festival er vi med til at tilføje endnu et unikt udsigtspunkt i vinterperioden, der kan skabe mindeværdige oplevelser og aktiviteter i høj klasse for vores mange turister og gæster i området, siger John Andersen fra Skulpturparken Blokhus.

Blokhus Winter Light Festival finder sted fra den 1. februar til 1. marts 2020.
Blokhus Winter Light Festival finder sted fra den 1. februar til 1. marts 2020.
Foto: Skulpturparken Blokhus

I 2019 brugte Skulpturparken millioner af kroner på kabler og faste elinstallationer under jorden. Til vinterlysfesten er der indkøbt materialer og dekorationer for langt over en million kroner.

Vinterlysfesten åbnes blandt andet med et gymnastikshow, musik af Brovst Pigegarde og børneworkshops.

Lysfesten holder åbent hele februar måned, og John Andersen håber, at mellem 15.000 og 25.000 gæster vil være med til at fejre afslutningen af vinteren.


Seneste nyt

fra Nordjylland