International hyldest til Nordjylland

Det engelske mad- og rejsemagasin Olivemagazine roser Nordjylland i anmeldelse.

Olivemagazine har flere end 350.000 følgere fra hele verden, og de kan bla. læse, at Danmark er meget andet end København.

"Rejs en lille smule længere nordpå (...) og oplev en af de smukkeste ture i hele Europa; hvide uberørte strande, havet er så lige klart som det er koldt" - sådan lyder det i de første linjer i anmelderens tur til det nordjyske.

Magasinet nævner Svinkløv Badehotel i rosende vendinger, ligesom anmelderen mener, at maden på restaurant Villa Vest i Lønstrup er en Michelin stjerne værdig. Også Brøndums Hotel i Skagen anbefales på det kraftigste og selvfølgelig nævnes også det historiske vingesus, som de berørte Skagensmalere der har efterladt sig.

Olivemagazine mener, at turister i Danmark slet ikke må gå glip af Lindholm Høje - "gør som vikingerne gjorde, sid rundt om et stort bål og spis masser af kød" - det skal man ifølge det engelske mad- og rejsemagasin så absolut gøre.


Seneste nyt

fra Nordjylland