En større lade fyldt med halm brænder lige nu på en ejendom på Holmsøvej ved Brovst.
En større styrke brandmænd kæmper lige nu mod flammerne på en ejendom på Holmsøvej 102 i Haverslev ved Brovst.
Der er ild i en omkring 40 meter lang ladebygning, der er fyldt med halm.
Taget er kort før klokken 19 så godt som brændt af, og stålkonstruktionen, som bærer taget - er begyndt at give sig, lyder meldingen fra TV2 Nords reporter på stedet.