Mogens Gade om bred konstituering i Jammerbugt: Det betyder alt
Foto: TV2 Nord
Fredag faldt de sidste brikker på plads, da de nyvalgte medlemmer af kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune underskrev en ny konstitueringsaftale.
Mogens Gade (V) kunne efter valget tirsdag igen sætte sig på borgmesterposten i Jammerbugt Kommune. Det næste skridt på vejen var at sikre en bred konstituering. Det mål nåede han, og de resterende 26 medlemmer af den nye kommunalbestyrelse frem til fredag.
- Det betyder alt for kommunen. Vi skal fortsætte det brede samarbejde i kommunen og vi skal styre det brede samarbejde. Mange ting kan gå i skuddermuder på fire år, hvis ikke man får fån en god start, og det har vi så alle sammen bekræftet, at det vil vi gerne. Det handler om evnen til at ville, fortæller Mogens Gade.
Samtlige 27 medlemmer af de nye kommunalbestyrelse har underskevet den nye aftale, der er faldet på plads nogenlunde uden dramatik.
- Der har jo været nogle drøftelser siden valgaftenen. Vi har heldigvis nogle gode relationer, så det var faktisk et ganske kort møde fredag, hvor vi alle bekræftede den aftale og den dialog, vi har haft siden valget, fortæller Mogens Gade.
Mogens Gade har været borgmester siden 2001. Først som borgmester i det daværende Brovst Kommune og efter kommunalsammenlægning i 2005 som borgmester i Jammerbugt Kommune.