Pengeboks sprængt i stykker med gas

Nordjyllands Politi oplyser nu, at pengeboksen blev sprængt i stykker og førte skader på købmandsforretningen.

Natten til torsdag fik Nordjyllands Politi anmeldelse om, at en pengeboks var blevet sprængt ved en Spar-butik på Stenmarksvej i Hune, nær Blokhus. Boksen indeholdt et større kontantbeløb.

Politiet fik anmeldsen klokken 02:07, og sendte straks efter anmeldelsen flere patruljer til området.

- Ved vores ankomst til stedet kunne vi konstatere, at pengeautomaten var sprængt i stykker, og at der var sket omfattende skader på købmandsforretningen, siger politikommissær ved Nordjyllands Politi, Jens Møller Søgaard.

Ifølge de foreløbige undersøgelser tyder det på, at der er anvendt gas i forbindelse med sprængningen af boksen. 

Mindst 2 personer er af vidner blevet set ved gerningsstedet, og de har forladt stedet i et ukendt mørkt køretøj med retning mod Blokhus.

- Vi vil gerne høre fra borgere, der har set noget i relation til hændelsen, siger politikommissær Jens Møller Søgård.

Det er endnu ikke afklaret, hvor stort udbyttet fra sprængningen har været, og det præcise beløb vil ikke blive oplyst til offentligheden.


Seneste nyt

fra Nordjylland