Person fastklemt efter sammenstød

Fredag formiddag er der sket et færdselsuheld ved Pandrup, hvor en person er fastklemt med nakkesmerter.

Nordjyllands Politi er fredag formiddag kaldt ud til et færdselsuheld ved Pandrup, hvor to biler er stødt sammen. Føreren af den ene bil har i forbindelse med sammenstødet pådraget sig smerter i nakken, og der arbejdes nu på at få personen fri af bilen.  

Ifølge vagtchef ved Nordjyllands Politi Poul Badsberg kan ulykken være sket, fordi den ene bil overser den anden, der holder stille for at svinge. Vagtchefen oplyser, at der ikke er nogen alvorlig personskade, men derudover er det sparsomt med oplysninger om ulykken og de involverede.

TV2 Nord følger sagen.


Seneste nyt

fra Nordjylland