Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Søn ville flytte hjem til farmor - sådan er det gået familie efter tv-program

Foto: Michael Guldbrandt

Mark Larsen nægter, at han spiser franske hotdogs hver dag, selvom han får røg for det.

- Vi troede, vi levede efter rådene, men det gjorde vi ikke.

Sådan er ordene fra Mark Larsen, der sammen med sin familie er aktuel i TV2 Nords program "Vores anbefalede liv".

Her er familien på fem fra Saltum sat på prøve, da de skal forsøge at efterleve myndighedernes officielle råd til punkt og prikke på kost, søvn, motion og sikkerhed.

Og det kan være svært, når man er to voksne og tre børn.

- Det har været interessant at prøve. Vi vidste ikke, hvad vi forestillede os. Som man kan se i første program, var vi reelt længere fra at efterleve rådene, end den idé vi gik og havde, fortæller Mark Larsen.

Noget af det, som har været det største samtaleemne efter programmet, har været, at Mark Larsen i programmet siger, at han blev nødt til at køre en anden vej hjem end normalt. Det gør han, fordi han ellers ville komme forbi pølsevognen og kunne blive fristet af den franske hotdog, som han til tider køber på vej hjem fra arbejdet som gymnasielærer i Frederikshavn.

- Det har jeg fået lidt røg for. Det er klippet sådan, at det lyder som om, at det er hver dag - det gør jeg ikke, fortæller han med et grin i stemmen og fortsætter:

- Men jeg tror, at der er mange, der kan sætte sig ind i det, hvordan det er, når man skal leve op til mange råd på én gang.

Elinor på 1,5 år har været meget glad for skiftet.

En del kommentarer

Efter programmet har familien nemlig hørt fra en hel del - både venner og bekendte.

- Der er mange, der synes, at det har været sjovt og interessant at følge med i. De synes også, at vi virker reelle og naturlige i programmet, så det har helt overvejende været positive tilbagemeldinger, og det er vi glade for, de synes. Det var også et spændende program at være med i, fortæller han.

I skolen har den niårige Valdemar også hørt lidt fra de andre - specielt for kommentaren om, at han ville flytte hjem til farmor, da familien fik spørgsmålet, om de for altid kunne leve, som de gør i programmet.

- De synes, at han er sjov i programmet, så det har også bare være positive tilkendegivelser, der har været fra de andre, siger Mark Larsen.

Der er også kommet ændringer ganske tæt på Mark Larsen.

- Et par af eleverne på gymnasiet, hvor jeg arbejder, bor et sted, hvor der bliver serveret mad hver dag. Her er der som følge af programmet ændret til, at der nu skal være to kødfrie dage om ugen, siger han.

Retten her er ny i hjemmet i Saltum.

Hvad er sværest?

Selvom det er det positive, der fylder hos ham og familien, var de forberedte på, at der kunne komme negative kommentarer i forbindelse med programmet.

- Vi snakkede om det, men det er et forholdsvist roligt emne, som ikke deler vandene så meget. Det har kun været kødet nogle steder. Men vi er ikke vant til den opmærksomhed, det kan give, men det har mest været positivt.

Og selvom han synes, det har været sjovt, interessant og positivt at være med - så er det også hårdt.

- Det er svært at leve op til alle råd. Og så handler det om vaner. Hvis man ikke er opvokset med eksempelvis at veje maden, kan det være svært. Men det er jo ikke mere besværligt end så meget andet. Jeg vejer jo heller ikke, når jeg laver frikadeller, da jeg ved, hvad der skal bruges, efter jeg lavede det første gang. Sådan er det også med det andet, hvor bælgfrugter eksempelvis fylder en del, men vi har bare ikke lavet det tidligere, fortæller han.

Målet er at se, om det er muligt som hektisk børnefamilie at leve efter alle rådene fra det offentlige, og Mark Larsen kommer også med det, der har været sværest i programmet.

- Det var at logge det. Opfylder vi alle sammen det hele? Så vi havde gang i både excelark og whiteboard for at holde styr på det.

Anbefalinger til andre

I "Vores anbefalede liv" er der i alt fire afsnit, hvoraf kun det første er udkommet. Men der kommer også anbefalinger til, hvordan man skal gribe det an, hvis man giver sig ud i et lignende projekt.

- Begynd med én af anbefalingerne ad gangen. Det er svært at tage det hele ind på samme tid, når det er vaner, der skal ændres, siger Mark Larsen.

De to børn, niårige Valdemar og seksårige Sylvester, har også været sværere at overbevise om skiftet, end etårige Elinor.

- Jo tidligere man kommer i gang, jo nemmere er det. Elinor har nydt til lige fra begyndelsen af, at der bliver udskiftet en del af maden.

Næste afsnit af "Vores anbefalede liv" udkommer 15. september. Du kan se første afsnit herunder:


Derfor dukkede Mette Frederiksen pludselig op midt i kolonihave-drama

Mette Frederiksen svarer på, hvorfor hun valgte at besøge den berygtede haveforening i Aalborg, og hvem hun selv holder med i programmerne.

Hvorfor skal hun ud i sådan en bette kolonihave, når hele verden venter på hende?

Jens B. Jensen, haveejer i Jørgen Bertelsens Minde

Der blev både pudset vinduer, arrangeret citronvand og hejst dannebrog, da statsminister Mette Frederiksen i september sidste år valgte at aflægge den berømte haveforeningen fra ‘Balladen om kolonihaven’ et besøg.  

- Det skal jo se lidt pænt ud, når grevinden kommer, fortalte Kjeld Sørensen, der normalt går under navnet ‘Fjolle’, mens han pudsede husets vinduer i sin sædvanlige mundering.  

- Hvad skal hun herude? 

Haveforeningens omdiskuterede formand, Finn Lund Nyby, var også spændt på at møde dagens gæst.  

Tre kvarter før statsministerens ankomst sad han parat ved havebordet med citrusvand og vandglas på bordet.

Finn Lund Nyby sidder klar til Mette Frederiksens besøg i sin kolonihave i Jørgen Bertelsens Minde. Foto: TV 2

- Det er ikke hver dag, at man sidder sammen med statsministeren, sagde han forventningsfuldt inden besøget, og da to sorte BMW'er rullede ind mellem de lige høje hække, kunne han da også godt “mærke sommerfuglene i maven”.  

Det var dog ikke alle haveejerne, der var lige imponerede over det fornemme visit fra Christiansborg. 

Haveejeren Jens B. Jensen kunne absolut ikke se nogen grund til alt det ståhej.  

- Jeg kan ikke se, hvad hun skal herude. Jeg troede, at hun havde meget andet at lave. Hvorfor skal hun herud i sådan en bette kolonihave, når hele verden venter på hende? 

Hvis idé var besøget?

Det har TV 2 spurgt statsministeren om i anledningen af, at besøget i dag bliver vist i dokumentarserien ‘Balladen om kolonihaven’. 

Statsminister Mette Frederiksen svarede i Spejlsalen på, hvorfor hun valgte at besøge kolonihaven i Aalborg. Foto: Kasper Søby

Hvorfor valgte du at besøge Haveforeningen Jørgen Bertelsens Minde sidste sommer?

- Først og fremmest fordi, at jeg synes, det er godt fjernsyn. Kolonihaverne har en særlig betydning for rigtig mange danskere. Men programmerne viser jo også noget om konflikter mellem mennesker, tendenser i tiden, og nogle situationer, som de fleste af os kan genkende. Så da jeg fik muligheden for at besøge dem, tænkte jeg – det bliver jeg nødt til.   

Hvis idé var det at besøge kolonihaven? 

- Det kan jeg simpelthen ikke huske. 

Et surrealistisk opkald 

Finn Lund Nyby er til gengæld ikke i tvivl om, hvem der tog initiativ til besøget.

Han forklarer i dokumentaren, at han pludselig modtog “et vigtigt opkald fra den øverste myndighed i Danmark”.  

- Det var jo så surrealistisk, at der er nogen, der ringer på vegne af en statsminister. Jeg kan ikke beskrive det faktisk. Hvem får lige en lille halv time med statsministeren? sagde formanden med stolthed i stemmen.  

- Jeg kan ikke beskrive, hvor stort det er, sagde Finn Lund Nyby efter opkaldet fra Statsministeriet. Foto: TV 2

Hvis man har set TV 2-dokumentaren, ved man, at der ikke skal ret meget til at skabe røre i kolonihaven, og statsministerens besøg var ingen undtagelse.  

- Der er jo nok nogen, der bliver lidt misundelige, sagde Finn Lund Nyby inden besøget.  

Timet og tilrettelagt

Formanden var på forhånd blevet bedt om at planlægge en tur rundt i foreningen, hvor Mette Frederiksen kunne hilse på nogle af de mest markante personligheder i programmerne. 

- Statsministeren har jo en bagkant, så der er ikke tid til at stoppe ved alle husene, forklarede Finn Lund Nyby.  

Den stramt tilrettelagte tur blev dog afbrudt flere gange undervejs af nysgerrige kolonister, der gerne lige ville have en snak og en selfie med statsministeren. 

Selfies til Mettes Instagram

Men det var ikke kun haveejerne, der skulle have selfies.  

Statsministeren fik også selv taget et billede sammen med Susanne og Kjeld Sørensen, som hun lagde ud på sin Instagram med ordene: Ingen ballade i kolonihaven i dag.  

Susanne Sørensen fik også flere skulderklap og krammere af statsministeren under det korte besøg, og det første Mette Frederiksen sagde til hende var:  

- Hold kæft, hvor er du god.  

Statsministerens heltinde 

Var der nogen i foreningen, som det var særligt vigtigt for dig at møde?

Det ved jeg ikke, om jeg vil sige. Det er klart, der er nogle personer, der fylder lidt mere, som jeg tænkte, at det kunne være sjovt at møde i virkeligheden.  

Hvordan var det at møde Susanne?

- Jeg synes jo lidt, at Susanne er helten i de her programmer. Mon ikke, at de fleste har haft en, de har heppet lidt ekstra på, og der er Susanne en af dem, jeg har heppet lidt ekstra på.  

Hvad er det, hun kan?

- Hun er en af de her lidt stille slidere, der forsøger at få alle brikkerne til at passe sammen på en lidt vanskelig spilleplade. Jeg har været med i utallige foreninger i mit liv og uden en Susanne, så kan tingene ikke fungere.   

Et velfortjent skulderklap

Kjeld ‘Fjolle’ Sørensen lagde godt mærke til, at statsministerens havde et godt øje til hans kone.  

Susanne og Kjeld Sørensen fik en smøg og en kop kaffe på terrassen ovenpå besøget. Foto: TV 2

- Hun var vild med dig, sagde han som det første til Susanne, da Mette Frederiksen havde forladt haven, og de to sammen fik sig en smøg på terrassen.  

- Ja, jeg fik mange krammere, mens hun var derinde. Det gjorde jeg, svarede Susanne Sørensen sin mand.   

Rystelser i statsministeriet

Finn Lund Nyby var også tilfreds med besøget. Han havde brugt tiden fornuftigt og udnyttet muligheden til at få talt med statsministeren om noget, der længe havde naget ham.  

Nemlig helårsbeboelse i kolonihaverne.  

Finn Lund Nyby så under rundvisningen sit snit til at forklare Mette Frederiksen, at det ikke burde være haveforeningernes ansvar at forhindre helårsbeboelse. Foto: TV 2

Han forklarede Mette Frederiksen, at de i bestyrelsen ikke har kunnet forhindre helårsbeboelse, selvom det er ulovligt, og Mette Frederiksen lovede ham at kigge på det.   

- Jeg er virkelig glad og stolt. At man kan frembringe noget, der giver rystelser selv hos en statsminister. Det, tror jeg, de fleste ville synes, var vigtigt, sagde formanden efter besøget.  

Du lover under dit besøg Finn Lund Nyby at kigge på haveforeningernes udfordringer med helårsbeboelse. Har du gjort det?

- Der er faktisk et arbejde i gang internt i regeringen. Reglerne skal jo overholdes, men om vi har ramt den rigtige balance i forhold til, hvor meget ansvar man pålægger bestyrelsen – det ved jeg ikke.

En generationskløft

Dagen efter besøget sagde du i din tale til Socialdemokratiets årsmøde at: “Haveforeningen fortæller mere om Danmark lige nu, end vi har lyst til.” Hvad mente du med det?

- I dokumentaren ser vi jo nogle af de konflikter, vi kender fra andre situationer: Hvor meget skal man bidrage til fællesskabet, før man kan få lov til trække på fællesskabets konto? Hvordan taler man om og til hinanden. Og så er der jo noget med generationerne. Jeg tror, at mange af dem, der har set programmerne, enten har holdt med de unge eller de gamle. 

Statsministeren havde håbet, at hun ikke skulle svare på, hvem hun holdt med i programmerne. Foto: Kasper Søby

Hvem holdt du selv med?

- Åh, jeg håbede ikke at få det spørgsmål. Men jeg vil sige, at i begyndelsen var jeg nok mest på nogle af de gamles side. Men som tingene udvikler sig, så bliver det jo lidt mere kompliceret. Ens fordomme bliver udfordret lidt undervejs, så dem, man holdt med i starten – dem kommer der lidt flere nuancer på. 

Hvis du selv havde en have i foreningen, hvordan ville den så se ud? 

- Jeg kan godt lide, at man gør sig umage med sin have, så den ville nok være lidt mere planlagt end vild med vilje.  

Og hvad med hækken? Ville du gerne kunne tale over hækken, eller ville du helst være i fred?

- Det kommer an på naboen.  


Baby, butik og murbrokker: Nybagt mor i spidsen for kæmpe chokoladesatsning

Med en baby på armen forsøger Pernille Tophus Larsen at samle trådene, så hun til foråret kan slå dørene op til Danmarks måske største chokoladebutik.

Pernille Tophus Larsen har forrygende travlt.

- Nu er der flere, der har sagt: "Pas nu på, det ikke bliver for stort," men vi vil bare gerne vise, hvad vi kan, lyder det fra hende.

Indehaveren af Chokoladekurven i Thisted jonglerer både baby, butik og murbrokker.

- Jeg synes da, at det går meget godt, siger hun og griner.

I 90 år har der været chokoladebutik i lokalerne på Vestergade 22A, men nu er de traditionsrige kvadratmeter blevet for få og små. Forretningen skal flyttes til langt større og mere praktiske lokaler et stykke længere oppe ad gågaden.

- Nu har jeg jo heldigvis en kæreste, som står for hele ombygningen. Så klarer jeg at få afleveret børnene om morgenen. Når man laver sådan noget her sammen, så kan man tage det i sit eget tempo, og det kan jeg faktisk rigtig godt lide. Men der er da travlt, erkender den energiske indehaver.

Hjemmelavet hele vejen rundt

Chokoladekurven markedsfører sig selv på at have Danmarks måske bedste flødeboller. Og med flytningen bliver den også måske Danmarks største chokoladebutik. 

De hjemmelavede flødeboller bliver i dag til i baglokalet til den nuværende, lille butik. En medarbejder sprøjter skummen på kiksen, mens en anden vender den i en gryde fyldt chokolade med en gaffel.

- Det er faktisk med en helt almindelig gaffel. Der er dog lige blevet hevet lidt i den, lyder det stolt fra Pernille Tophus Larsen. 

Og selvom flødebollerne bliver lavet med håndkraft, så er produktivitet i top.

- Altså, vi laver i gennemsnittet 1000 om dagen. Det er klart, at i højtiderne laver vi mange. Vi har en rekord, der hedder 15.000 på tre dage. Og det er altså lavet i hånden, fortæller hun. 

Skulle slet ikke have været flødebollemager

For syv år siden overtog hun forretningen. Hun stod i lære som butiksassistent, og selvom drømmene var et andet sted, endte hun med aldrig at komme væk. 

- Jeg havde ikke troet, jeg skulle stå og sælge flødeboller og chokolade. Jeg havde en drøm om at blive politibetjent.

Hun beskriver butikkens medarbejdere som en lille familie. Og så er hun ikke alene om det. 

- Vi brænder for det her, og at jeg har min familie, mine venner og medarbejdere, der brænder for det, gør, at jeg får energi. Så kan jeg slet ikke lade være, konstaterer hun. 

Pernille Tophus Larsen og resten af holdet skal også brænde for det, for lige nu er der murbrokker overalt i de ny lokaler, der forventes færdige til foråret. 

Når I det?

- Om det lige bliver den ene eller den anden dag, det må vi se på. Det skal være ordentligt, når vi åbner, og så skal jeg også prioritere min barsel, forklarer hun.

De nye lokaler skal rumme produktion, café og butik samt gøre det nemmere for kunderne at komme til og fra butikken. Og så skal hele projektet gerne bidrage til byen. 

- Det er ikke nogen hemmelighed, at der mange, der ser sort på gågadelivet. Det vil vi gerne være med til at lave om på. Det tror vi på, vi kan. Det skal være en attraktion at komme til os, fortæller hun stålfast.


- Jeg er den heldige mand, som aldrig er blevet slået på

Kulturformidler Søren Malthe Nielsen kalder sig selv en "heldig mand" fordi han aldrig er blevet slået for sin seksualitet.

- For mig er det åbenlyst, at der er store problemer for LGBT+ personer, siger kulturformidler Søren Malthe Nielsen.

Han har selv oplevet at blive spyttet på og kaldt forskellige ting, som en homoseksuel mand i Aalborg. Men når han taler med mennesker, der identificerer sig som heteroseksuelle, og som det køn, de er født med, overrasker det dem gang på gang, at det forholder sig sådan.

- Når jeg taler med folk om det, så kommer det bag på dem, at det her ikke er en kamp, der er overstået. At de her ting stadig sker hver dag, siger han og fortsætter:

- Alle skal have lov til at være her. Det handler ikke om, at man skal censurere hvad folk må sige eller gøre, men vi kan se, at der er et problem, som har stor betydning for trivslen, og det skal vi gøre noget ved.

Og den ambition bakker folketingskandidat for Socialdemokratiet Morten Ryom op om.

- Vi er godt nok bagude i Nordjylland i forhold til andre steder i landet. Det er kritisabelt, at vi endnu ikke har en LGBT+ politik i Aalborg Kommune, siger han.

Se hele debatten om blandt andet LGBT+ politik her:


Minister må se sig slået af folkeskoleelever i spørgsmål om cybersikkerhed

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

En landsdækkende konkurrence på folkeskoler om cybersikkerhed skal få elevernes øjne op for deres egen sikkerhed på nettet.

De sidste tre uger har 9. klasseeleverne på Karensmindeskolen i Støvring kæmpet med folkeskoler fra hele landet om, hvem der ved mest om cybersikkerhed.

Konkurrencen er lavet for at give de unge mennesker et større indblik i alle de faresignaler, man kan støde på online. Lige nu er cybertruslen mod Danmark nemlig højere end nogensinde før, så konkurrencen skal klæde eleverne på til at færde sig på nettet.

Hen over tre uger har 250 skoleklasser landet over svaret på spørgsmål om alt fra adgangskoder til cookies. Samtidig er de blevet rustet til en stadig mere usikker digital hverdag.

- Jeg synes egentlig, at det er et rigtig vigtigt emne, for mange af os unge bruger sociale medier, og vi tænker måske ikke så meget over, hvor meget af vores egen information vi deler, siger Sara Isabella Reis, der går i 9.C på Karensmindeskolen i Støvring.

Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

'Truslen er meget høj'

I Støvring fik de så mandag besøg af ministeren på området. Den nordjyskvalgte minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V) har nemlig også stor interesse for sikkerheden på internettet.

- Truslen om cyberkriminalitet er meget høj, og cyberspionage er også meget høj, så det er ganske alvorligt, siger minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V).

Alvoren er da også gået op for eleverne på Karensmindeskolen, der allerede har ændret adfærd efter få ganges undervisning i cybersikkerhed.

- Eleverne tænker ikke altid over, at hvad de gør har en konsekvens, og at de laver et spor på nettet, men det gør de efter et forløb som det her, fortæller 9. klassernes lærer Martin Kleis.

Svar skyldig

Mandagens tre spørgsmål om cybersikkerhed klarer 9. klassen da også med mere end en time tilbage på programmet.

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

Det samme kan man ikke med sikkerhed i stemmen sige om ministeren.

Kunne du svare på alle spørgsmål?

- Nogle af dem kunne jeg godt, og andre kunne jeg se, at man skulle lede længe, og de sad med programmer, som jeg ikke havde kendskab til, så det kan være, at jeg skal tage samme kursus, svarer Torsten Schack Pedersen.

Kurset om cybersikkerhed har i hvert fald givet eleverne stof til eftertanke.

- Jeg tror, jeg kommer til at tænke mere over, hvilke passwords jeg bruger, og hvad jeg skriver om mig selv – måske også hvad jeg skriver i kommentarer, konstaterer Sara Isabella Reis.


Busser kører allerede på strøm - nu skal vognmænd over i elbiler

Foto: Nordjyllands Trafikselskab

Nordjyllands Trafikselskab vil have sat yderligere skub i den grønne omstilling.

De fleste nordjyske busser kører allerede på el, brint eller biogas, og nu skal også de biler, der bliver brugt til flextrafik, være emissionsfrie.

Nordjyllands Trafikselskab (NT) opstiller nemlig strenge miljøkrav til bilerne i det EU-udbud af flextrafikken, som man netop har udsendt.

Det fortæller NT i en pressemeddelelse.

- Vi ønsker at bidrage til et grønnere Nordjylland ved at sikre, at de vogne, der transporterer vores kunder, ikke udleder CO₂ eller skadelige partikler. Hvert emissionsfrie køretøj på vejene gør en forskel for både klima og nærmiljø, siger NT’s driftschef, Erik Frederiksen.

Indfører aldersbegrænsning

I udbudsmaterialet er der krav om, at nye personbiler i NT's flåde fremover skal være emissionsfri. En nul-emissionsvogn er et køretøj, der ikke udleder nogen former for skadelige stoffer fra udstødningen som for eksempel CO₂, NOx (kvælstofoxider) eller partikler.

'Selvom elektriciteten, som elbilerne oplades med, kan have varierende klimaftryk afhængigt af energikilden, kan de betragtes som nul-emissionsvogne under kørsel. Nul-emissionsvogne kan også omfatte brintbiler, der drives af brændselsceller. Brintbiler udleder kun vanddamp, når de kører. De bidrager derfor heller ikke til lokal luftforurening,' skriver NT i pressemeddelelsen.

NT vil desuden indføre en aldersbegrænsning, der sikrer, at vogne maksimalt er seks år gamle, når de begynder at køre for det nordjyske trafikselskab. Ifølge Erik Frederiksen er dette et nødvendigt skridt for at få en grønnere vognpark.

- Ved at sikre en moderne og opdateret vognpark bidrager vi til en mere driftssikker og miljøvenlig transportløsning. Samtidig skaber vi en mere behagelig oplevelse for vores kunder, hvor sikkerhed og komfort er i højsædet, siger han.