Saltum Sogn: De her aktiviteter lukker

I går blev Saltum Sogn automatisk lukket ned på grund af smitteudbrud. Det får blandt andet konsekvenser for fritidsaktiviteter i sognet, som lukkes den næste uges tid.

I søndags lukkede Skelund Sogn, og i går fulgte Saltum Sogn efter.

Dermed er Saltum Sogn det andet sogn i Nordjylland, der lukker ned i denne omgang. Det vil det være i minimum en uge, indtil smittetallene igen er mere stabile.

Hvad er lukket?

  • Saltum Skole og SFO (der er fortsat nødpasning)
  • Jammerbugt Ungdomsskole (gælder udelukkende klubtilbud beliggende i Saltum Sogn)
  • Kulturskolen i Saltum
  • KFUM-Spejderne, Saltum
  • Saltum Idrætsforening
  • Saltum Trim
  • Saltum Husflidsforening
  • Egnssamlingen Saltum


Kilde: Jammerbugt Kommune

Borgerne i Saltum Sogn må fortsat gerne bevæge sig udenfor sognet.

Nedlukningen sker efter, at Saltum Sogn overskrider alle tre grænseværdier: nye smittede de seneste syv dage, incidenstal og positivprocent.

Hvad har fortsat åbent?

  • Pasningstilbud for 0-6-årige, som vuggestue, børnehave mv., har åbent
  • Ingstrup Efterskole
  • Seniorområdet har ingen tilbud i Saltum, som nedlukkes
  • Handicapområdet har ingen tilbud i Saltum, som nedlukkes


Kilde: Jammerbugt Kommune

Når Saltum Sogn igen er under enten 20 smittede den seneste uge, haft en incidens på under 1000 eller en positivprocent på under tre procent, må sognet åbne igen.

Smittetal for Saltum Sogn

  • 1505 smittede per 100.000 indbyggere den seneste uge
  • 20 nye smittede den seneste uge
  • 10,3 procent af de testede var positive den seneste uge


Kilde: TV 2's coronatal (23. august)



Seneste nyt

fra Nordjylland