Skadedyrsbekæmper: Lad være med at fodre fugle

Når man fodrer fuglene på et foderbræt, så risikerer man at tiltrække rotter. Rotteanmeldelserne boomer lige nu i Jammerbugt Kommune.

Skadedyrsbekæmper Rene Nielsen fra Anticimex er på vej ud på opgave, der er så typisk, som den kan være. Bodil Jensen fra Kaas har spottet en rotte, der har spist af de foder, der er faldet af fuglenes foderbræt i haven, og nu har hun ringet efter en skadedyrsbekæmper.

- Problemet er, at folk fodrer deres fugle, og så får fuglene det til at drysse ned på jorden. Når det ligger på jorden, og der er rotter der løber rundt herude, så finder de jo hurtigt ud af der er en fødekilde her, siger Rene Nielsen.

Bodil Jensen fra Kaas ved godt at det ikke er helt godt, at hun fodrer fuglene, men hun vil helst ikke undvære det.

- Min mand er lidt handicappet, og han får jo meget tid til at gå med at sidde og kigge på fuglene på fuglebrættet. Det er hyggeligt, men vi fodrer aldrig på jorden, siger Bodil Jensen.

Tal fra Bolius viser at der i 2018 var der 18236 rotteanmeldelser i Nordjylland. Der er et lille fald i forhold til 2016, hvor nordjyderne indberettede rotter 20759 gange. Ser man bort fra faldet i 2018, så er antallet af rotteanmeldelser kun gået en vej i de seneste ti år, og det er op. Rotterne spreder sygdomme og gnaver alt stykker på deres vej. Jammerbugt Kommune har skærpet indsatsen mod rotter. Nu kører skadedyrsbekæmperne også ud i weekenden, og så har man lavet en kampagne for at få folk til at holde igen med fuglefodringen.

quote Problemet er, at folk fodrer deres fugle, og så får fuglene det til at drysse ned på jorden. Når det ligger på jorden, og der er rotter der løber rundt herude, så finder de jo hurtigt ud af der er en fødekilde her.

Rene Nielsen, Skadedyrsbekæmper, Anticimex

- Man kan jo fodre fuglene i små mængder. Man kan fodre i netbolde, og tage dem ind igen, så rotterne ikke har mulighed for at komme til foderet, siger Lise Lotte Steffensen, der er rotteansvarlig i Jammerbugt Kommune.

Hos Anticimex går Rene Nielsen et skridt videre. Han mener, at man helt skal lade være med, at fodre fugle.

- Fuglene kan godt klare sig uden at vi fodrer dem, men jeg ved jo godt at det er svært. For det er hyggeligt at sidde inde i stuen og kigge på at fuglene hygger sig, siger Rene Nielsen.

I Jammerbugt Kommune har rottebekæmperen ikke haft ret meget at lave hen over sommeren, men lige nu boomer anmeldelserne. Kommunen har lige nu 190 åbne sager, hvor skadedyrsbekæmperne forsøger at fange rotter.

Tal fra Bolius viser at der i 2018 var der 18236 rotteanmeldelser i Nordjylland.
Tal fra Bolius viser at der i 2018 var der 18236 rotteanmeldelser i Nordjylland.

Det er andet år i træk at Bodil Nielsen spotter en rotte ved foderbrættet. Rene Nielsen stiller en fælde op i hendes have, og Bodil Nielsen lover at hun lader være med at fodre fuglene i haven foreløbigt.


Seneste nyt

fra Nordjylland