Søger ministeriet om dispensation: Kommune vil være fri for nationale test
Foto: Jeppe Hostrup
Børnene på 5.-8. klassetrin på Aabybro Skole og i resten af Jammerbugt Kommune skal fritages for nationale test i dette skoleår, hvis det står til kommunalpolitikerne, der nu søger Børne- og Undervisningsministeriet om dispensation. Arkivfoto
Børnene på 5.-8. klassetrin i Jammerbugt Kommune skal fritages for nationale test i dette skoleår, hvis det står til kommunalpolitikerne, der nu søger Børne- og Undervisningsministeriet om dispensation til droppe testene.
Eleverne i mellemtrinnet - fra 5. til 8. klasse har været hjemsendt i så stor del af skoleåret, at det ikke giver mening at gennemføre de planlagte nationale test.
Det mener et flertal i Jammerbugt Kommune, hvorfor kommunen nu søger Børne- og Undervisningsministeriet om dispensation fra nationale test på 5. – 8. klassetrin.
Beslutningen giver ifølge kommunen et signal om, at det er klassefællesskabet og elevernes trivsel, der er i fokus, når eleverne i 5. til 8. klase er tilbage på skolen, ligesom beslutningen om dispensation fra de nationale test i højere grad vil give lærerne mulighed for at planlægge undervisningen ud fra hensyn til klassens trivsel og det sociale fællesskab, samt den enkelte elevs faglige udvikling. Det står i begrundelsen for, hvorfor Børne- og Familieudvalget netop har besluttet at forsøge at få tilladelse til at aflyse de nationale test.
Resultaterne af de nationale tests bruges som et styrringsredskab i skolevæsenet bl.a. i forbindelse med den lovpligtige Kvalitetsrapport, ligesom de nationale tests bringes i spil, når de taler om eleverne og klassens faglige progression i fagene.
På den baggrund kan det være værdifuldt for både forvaltningen, den enkelte skole og lærernes indblik i elevernes faglige udvikling under coronakrisen for de elever, der i større grad har modtaget undervisning på skolen. Skolerne kan anvende den data til at kvalificere deres indsatser for klassen og den enkelte elev.
På den baggrund anbefaler forvaltningen at fastholde de nationale test for 2., 3. og 4. klasse, da de ikke i lige så høj grad har været væk fra den fysiske undervisning.
Regeringen har på grund af coronanedlukningerne forlænget perioden for afvikling af nationale test, så testene kan holdes i perioden fra den 1. marts og til den 11. juni, men nu vil Jammerbugt Kommune helst være helt fri i hvert fald for testene til en eleverne på mellemtrinnet.
De obligatoriske test ligger på følgende fag og klassetrin:
Dansk på 2., 4., 6. og 8. klassetrin
Matematik på 3., 6. og 8. klassetrin
Engelsk på 4. og 7. klassetrin
Fysik/Kemi på 8. klassetrin
Eleverne på 0. til 4. klassetrin var en del af genåbningen og har således været fysisk på skolerne siden den 8. februar 2021 og er således ikke med i ansøgningen om dispensation.
Muligheden for ansøgning om dispensation har forud for den politiske afgørelse været drøftet i den samlede skoleledergruppe - herunder fordele og ulemper ved en eventuel fritagelse fra de nationale test.