Solouheld: Ung kvinde og mand kørt på hospitalet
Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST
Arkivfoto
Uheldet skete lidt uden for Vester Hjermitslev, men politiet kender endnu ikke årsagen.
Et solouheld på Ingstrupvej ved Vester Hjermitslev sendte tirsdag eftermiddag to unge personer på hospitalet. Politiet fik meldingen om uheldet klokken 15.17, som skete i kurven mellem Ingstrupvej og Møllebækvej. Bag rattet var en 18-årige kvinde, mens der var en mandlig passager ligeledes på 18 år.
- Den mandlige passager kom selv ud af bilen. Umiddelbart uskadt, men dog noget chokeret. Han blev kørt til tjek på Hjørring Sygehus. Den kvindelige fører af bilen var teknisk fastklemt, så hun blev frigjort. Hun har umiddelbart ikke nogen livstruende skader, men er blevet kørt til Aalborg Sygehus til behandling, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Mads Hessellund.
Politiet har ikke haft mulighed for at afhøre personerne endnu, så det vides endnu ikke, hvorfor uheldet opstod.