Søstre revet væk fra forældre under flugt

Pludselig var vi væk fra hinanden, fortæller Myriam, 16 år. Hun og lillesøsteren Fatima på syv år blev væk fra deres forældre og to søstre, da de flygtede fra Afghanistan.

De tog flugten op gennem Irak, Tyrkiet og Grækenland. Det skete i gamle og slidte både beregnet til 15 personer.

- Det var en meget farlig tur, da båden var overfyldt med op til 70 mennesker, fortæller Myriam med gråd i stemmen.

- Flere af de ældre druknede og under tumult og desperation blandt de mange mennesker blev vi væk fra vores forældre og søstre, fortæller hun.

De to piger bor nu på Børnecenter Vester Thorup, der hører under asylcenter, Jammerbugt. Stedet huser 59 børn og unge i alderen syv til 17 år.


Seneste nyt

fra Nordjylland