To sure smileyer på tre uger: - Ikke min skyld
Foto: Jeppe Kjær Nielsen / TV2 Nord
Nu har pizzariaejeren fået en bøde af Fødevarestyrelsen.
Der er ikke meget at smile af hos Napoli Pizza i Brovst.
Stedet har nemlig inden for tre uger modtaget to sure smileyer fra Fødevarestyrelsen. Det første af de to tilsyn foregik 27. februar, mens andet besøg forløb 18. marts.
Ifølge kontrolrapporten har vedligholdelsen af køleskabene været et problem for pizzariaet.
Derudover har styrelsen en lang række kritikpunkter til restauranten:
Det giver ejeren af Napoli Pizza, Aioub Fati, dog ikke meget for.
- Det er ikke min skyld. Vi har aftalt med nogen, at de skal komme og skifte de ting, der ikke virker, men de er ikke kommet, siger han og tilføjer.
- Fødevarestyrelsen kom så hurtigt igen, at vi ikke kunne nå at fikse det.
Fødevarestyrelsen påpepeger dog, at de ikke kunne få den påstand dokumenteret.
'Lister i køleskab ved pizzaovn er itu. Virksomheden har ingen dokumentation for, at de er bestilt', lyder det i kontrolrapporten.
Får bøde
Den manglende vedligholdelse har også resulteret i en bøde på 5000 kroner til pizzariaet. Fødevarestyrelsen har også slået ned på, at pizzariaet under tilsynet havde en forkert smiley til at hænge i indgangspartiet. I stedet for den sure smiley fra februar, havde de hængt en glad smiley op fra et to år gammelt tilsyn.
Det er ikke første gang, at Napoli Pizza har været i Fødevarestyrelsens søgelys. Af rapporten fremgår det, at spistedet ved tre af de seneste fire besøg har fået anmærnkinger for overtrædelser af fødevareloven.