Tyve på jagt efter designervarer i Brovst

Tasker og lamper fra designer-brands var målet for et indbrud i Brovst mellem søndag og mandag.

På et tidspunkt mellem klokken 15 søndag eftermiddag og klokken 14 mandag eftermiddag har der været ubudne gæster på spil i en villa på Pile Allé i Brovst. Det fremgår af Nordjyllands Politis døgnrapport. 

Tyven eller tyvene er kommet ind i villaen ved at brække et vindue op. Herefter havde de fri adgang til hele huset. 

Med sig fra villaen har tyvene taget hele fem tasker af mærket Louis Vuitton. Derudover er det blevet til en pung, et halstørklæde og en kalender, der også er af designer-brandet Louis Vuitton. 

Og de fine mærkevare er jo ikke meget værd, hvis man ikke kan se dem. Så tyvene har også stjålet fire forskellige PH lamper fra villaen. 

Hvis man ved noget om indbruddet bedes man kontakte Nordjyllands Politi på telefonnummer 114. 


Seneste nyt

fra Nordjylland