Udsatte børn værdsætter lejrophold

47 sårbare børn er i denne uge på sommerlejr. Takket være et nordjysk ægtepar har Ungdommens Røde Kors fået tilbudt et gratis ophold på hotellet Ønskeland på Øland ved Brovst.

Ungdommens Røde Kors har fået tilbudt et gratis ophold, og derfor er 47 sårbare børn på sommerlejr i denne uge. Opholdet er på det tidligere Yellow Hotel, der for et tocifret millionbeløb er blevet renoveret og omdannet til Ønskeland.

- Det er dejligt, da det er et fint afbræk for børnene, siger Ida Hejlesen, der er en af de 20 frivillige ledere, der er med fra Ungdommens Røde Kors.

For Kasper Nielsen betyder lejropholdet meget.

- Jeg keder mig i sommerferien, da jeg ikke skal på ferie. Det er derfor godt at være på lejr her på Øland. Jeg har fået nye venner og mere selvtillid, siger han.


Seneste nyt

fra Nordjylland