Unik mulighed kan redde kystfiskeri - og sårbar natur
Foto: Ole Jakobsen / TV 2
I begyndelsen af november udgav DTU Aqua en rapport, som viste, at fiskeri med bomtrawl i Jammerbugten ødelægger havbunden endnu mere end hidtil antaget.
- Bestanden skal tilbage, ellers overlever vi ikke.
Sådan fortæller Thomas Højrup, der er formand for Thorupstrand Kystfiskerlaug.
Han har fredag holdt med minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Jacob Jensen (V), om den rapport, som DTU Aqua har udgivet.
Den viser, hvor hård bomtrawl, der foretages af hollandske fiskere, er for havbunden i Jammerbugten. Og den gav et entydigt resultat, som er, at bomtrawl er meget ødelæggende for ekstremt sårbare natur, som havbunden er. Eksempelvis at bomtrawl skraber store mængder af bløde koraller af stenene, som tager mange år om at blive genoprettet.
Derfor har kystfiskerne i mange år kæmpet for et forbud mod bomtrawl i Jammerbugten, og det nye skyts giver håb.
- Ministeren ved, at det er en unik mulighed, når nu der er flere ministre før ham, som har forsøgt. Den mulighed virker han til at ville udnytte, men det kræver også opbakning fra de andre partier i Folketinget, siger Thomas Højrup, som synes, at dagens møde med ministeren forløb godt.
Det synes ministeren også selv, som er glad for at få snakket med "førstehåndsvidnerne" til, hvordan bomtrawl påvirker dem.
- Det er godt, at rapporten har givet os nogle konklusioner, og ikke bare nogle fornemmelser, som vi allerede havde. Det er nemmere at gå til ministrene i Belgien og Holland samt den nye fiskerikommissær med denne rapport, som viser, hvorfor vi skal forbyde bomtrawl, fortæller Jacob Jensen.
Forstår godt andre interesser
Grunden til, at han skal snakke med flere folk i udlandet om problemstillingen, er, at EU har en fælles fiskeripolitik. Det gælder også for redskabsvalg på fartøjer indenfor EU, og derfor kan Danmark ikke forbyde hollandske fiskere i at bomtrawle i Jammerbugten.
- Jeg har tidligere meldt ud, at fiskeri med de tunge bomtrawl skal være forbudt for danske fartøjer, men dengang var der også blot ét fartøj tilbage, så det var ikke så tung en omgang. Men det er vigtigt for os at gå forrest, når vi ønsker, at andre skal forbyde det, siger ministeren.
Han kan håbe på, at hollænderne og EU generelt vil lytte til rapporten. Han satser også, at de fleste partier, hvis ikke alle, i folketinget støtter op om et forbud.
- Man kan se i rapporten, at det laver uoprettelig skade på havbunden, hvor der bomtrawles, og fødekæden hvirvles op. Jeg forstår godt, at der er andre interesser i andre lande, som de skal forsvare, men vi skal også have et bæredygtigt fiskeri i EU-kredse, ligesom der allerede er forbud i Kattegat og Østersøen mod bomtrawl, fortæller Jacob Jensen.
Så hårdt rammes fiskerne
Faktisk er der også forbud mod bomtrawl i dele af Skagerrak, men ikke i Jammerbugten.
For 2023 kan man dog se, hvor meget det påvirker kystfiskerne ved Thorupstrand, at der bomtrawles. De fangede nemlig blot 68 ton rødspætter ud af en kvote på 1000 ton.
- Det er jo noget, vi har købt og betalt - eller har lånt til, hvor der skal betales renter og afdrag. Når man fanger så lidt, kan man ikke overleve i længden, fortæller Thomas Højrup.
På nuværende tidspunkt fortæller kystfiskerlaugets formand, at der blot er to bomtrawlere i Jammerbugten - normalt er der 20. De to tilbageværende bomtrawler dog meget og "hidsigt", siger han.
- Det viser noget om, at der ikke er mange rødspætter tilbage nu. De gamle fiskere, jeg har snakket med, har set det ske tidligere også. Bomtrawlerne kommer, når der er mange rødspætter, men når der er få tilbage, er de væk. Så går der 10-15 år, og så er der rødspætterne tilbage, men det er bomtrawlerne også, siger Thomas Højrup.