Nabo opdagede voldsom brand: Værested stod ikke til at redde, da brandfolkene kom frem

Bygningen på Tjørnevænget i Brovst var allerede overtændt, da brandfolkene ankom, og kun murene står tilbage efter branden.

Værestedet Syrenen på Tjørnevænget i Brovst er tirsdag morgen brændt ned til grunden efter en voldsom brand.

Branden blev meldt til 112 klokken 05.05 tirsdag af en nabo, men da brandfolkene fra Brovst og Fjerritslev kort efter kom til stedet, var bygningen allerede fuldt overtændt, fortæller indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab Thomas Dybro.

Taget er helt væk, så det eneste, der står tilbage er murene. Brandfolkene er nu i gang med efterslukningen, lyder det fra indsatslederen.

Der er umiddelbart ingen bud på brandårsagen, men politiet skal nu i gang med at undersøge brandtomten, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Jesper Sørensen.

Værestedet Syrenen benyttes kun i dagtimerne, og der var ingen personer til stede, da bygningen brændte.


Kun murene stod tilbage efter branden på Værestedet Syrenen i Brovst
Kun murene stod tilbage efter branden på Værestedet Syrenen i Brovst
Foto: René Schütze
brand brovst 2
Foto: René Schütze
brand brovst 3
Foto: René Schütze

Seneste nyt

fra Nordjylland