TV2 Nord introducerer en MasterClass for skoleelever

00:45

Drømmer du om at arbejde på en TV-station? Eller vil du gerne blive bedre til at filme og redigere dine egne indslag? Hvis du går i 8. eller 9. klasse, så læs med lige her!

TV2 Nord opretter en helt ny Masterclass i TV-produktion i forbindelse med erhvervspraktik for folkeskoleelever i uge 41. I løbet af en uge får skoleelever fra hele Nordjylland muligheden for at få undervisning af TV2 Nords journalister, og de får muligheden for at komme ud i Nordjylland og filme indslag til en nyhedsudsendelse.

Masterclass’en bliver afholdt fra mandag 7. oktober til og med fredag 11. oktober. På de fem dage er der undervisning, optagelser, redigering og sidst, men ikke mindst, skal indslagene sættes sammen til en nyhedsudsendelse, hvor der er mulighed for at prøve jobbet som vært.

Hvis det lyder som noget for dig, så find din mobil frem og optag en kort præsentationsvideo af dig selv, samt fortæl om en god idé til en nyhed, som TV2 Nord burde fokusere på. Det kan være noget, du undrer dig over, eller en historie, der optager dig.

Det eneste krav er, at historien er sand og foregår i Nordjylland. Der er ikke krav til kvalitet af videoen, for det lærer du på kurset. Så koncentrer dig om den gode præsentation og den gode idé, inden du filmer. 

Der er deadline på ansøgningsvideoer fredag den 20. september, og de skal sendes til job@tv2nord.dk. Det er et krav, at du går i 8. eller 9. klasse. Derudover skal du have mulighed for at deltage alle fem dage fra klokken 9 til cirka klokken 18. At arbejde i et mediehus er ofte tidskrævende, så regn ikke med, at du kan passe dine normale fritidsaktiviteter i praktikugen.

Videoen må maksimalt være 1 minut, og vi giver besked, om du er en af de heldige, der har fået en plads i umiddelbar forlængelse af ansøgningsfristen. Undervisningen foregår på TV2 Nord i Aabybro.

Hvis du har spørgsmål eller vil vide mere, så kontakt endelig en af de tre journalister, der står for TV2 Nord MasterClass:

Sofie Bach: soba@tv2nord.dk

Jeppe Hostrup: jeho@tv2nord.dk

Tommy Hald: toha@tv2nord.dk