Seneste nyt:

De borgerlige partier sætter sig på flertallet i Thisted

Resultaterne viser, at der er borgerligt flertal i Thisted Kommune.

Venstre og Konservative er begge gået frem med et mandat siden sidste valg i Thisted Kommune. Her får Venstre syv mandater, mens Konservative får seks mandater. 

Socialdemokratiet bliver samlet set det største parti i byrådet med 34,8 procent af stemmerne og ni mandater.

Både Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, SF og Alternativet har hver fået et mandat. 

For Dansk Folkeparti er der tale om en markant tilbagegang. De bliver med 3,7 procent af stemmerne barberet ned med to mandater - en tilbagegang på 7,2 procentpoint