Seneste nyt:

Kommunalvalg: Udvalget af kandidater er blevet mindre

Der er færre nordjyske kandidater at sætte kryds ved, når vi går til kommunalvalg 16. november, og nogle partier stiller kun op i ganske få kommuner.

Der er 125 kandidater færre at vælge imellem på de nordjyske stemmesedler, når vi går til kommunalvalg 16. november. Det viser en opgørelse TV2 Nord har foretaget på baggrund af opstillingslisterne, der er blevet offentliggjort mandag 4. oktober.

Tilbagegangen er fordelt over næsten alle nordjyske kommuner. Brønderslev og Morsø skiller sig ud ved at have henholdsvis en enkelt og fem kandidater mere end ved valget i 2017, mens en kommune som Aalborg er gået tilbage fra 205 til 162 kandidater, set på tværs af partierne. 

Stiller op i færre kommuner

Aalborg er til gengæld sammen med Brønderslev og Thisted de steder, man skal skynde sig at flytte hen, hvis man vil give Liberal Alliance en stemme i et nordjysk byråd. I de otte øvrige kommuner har partiet nemlig slet ingen kandidater. 

Færre kræfter i mindre kommuner

Formanden for Liberal Alliance i Aalborg Kommune Hans Peter Beck vil ikke begive sig ud i en forklaring på vegne af partifæller i andre kommuner, men han kan godt have forståelse for de udfordringer afdelingerne i de mindre kommuner står over for.

- Vi har helt sikkert en fordel i kraft af kommunens størrelse. Jeg kan godt forstå, det kan være svært at mobilisere de nødvendige kræfter, hvis man kun sidder ganske få medlemmer i en kommune, siger han.

Ved det seneste valg i 2017 blev Liberal Alliance ikke repræsenteret i Aalborgs byråd, men Hans Peter Beck tror på succes ved det kommende valg.

- Vi har en rigtig god spidskandidat og har indgået et andet valgforbund, der er bedre for os, denne gang, siger han.

I Brønderslev har Liberal Alliance én kandidat og i Thisted tre, mens der i Aalborg er ti kandidater.

Hans Peter Beck fortæller, partiet i Aalborg især forsøger at få opmærksomhed blandt de yngre vælgere.

- Vi appellerer især til vælgere mellem 18 og 40 år, og dem er der mange af i Aalborg med de mange studerende. Derfor har vi blandt andet fokuseret vores kampagne og købt reklameplads i tog og X-busser, som de studerende bruger til og fra studiet, siger han.

Antal kandidater ved kommunalvalget
20212017
Brønderslev  98  97
Frederikshavn  82  89
Hjørring119121
Jammerbugt  80107
Læsø  25  26
Mariagerfjord  82  93
Morsø  64   59
Rebild  93115
Thisted  81  87
Vesthimmerland  77  81
Aalborg162205

Forsiden lige nu

Bent Gades brandbil 1

Vemodig afsked: Bent har fået brandmandsdrømme til at spire - nu takker han af

Birgit og Karsten Dybvad

play Frederikshavn kommune overtager milliardgæld fra havn: Skal allerede betale 35 millioner i år

240424 Niels Kronborg lich 15655

50 bordelkontroller, men uden stor succes: Nu skifter politiet fokus

240424 Mogens Christen Gade

play Mangeårig V-borgmester er ikke i tvivl: Nye klimatal er 'et straffespark for Venstre'

Danish Crown

Nu kommer millionerne til fyrede slagterimedarbejdere

Bent Gades brandbil 1

Vemodig afsked: Bent har fået brandmandsdrømme til at spire - nu takker han af

Birgit og Karsten Dybvad

play Frederikshavn kommune overtager milliardgæld fra havn: Skal allerede betale 35 millioner i år

240424 Niels Kronborg lich 15655

50 bordelkontroller, men uden stor succes: Nu skifter politiet fokus

240424 Mogens Christen Gade

play Mangeårig V-borgmester er ikke i tvivl: Nye klimatal er 'et straffespark for Venstre'

Til forsiden

Til forsiden