Politikere leger med Lego: Skal teste samarbejdsevner

Hvad har de tilfælles, og hvordan kan de arbejde sammen? Det skulle medlemmer af regionsrådet i dag afprøve - blandt andet ved hjælp af øvelser med Lego-klodser.

Der er kommunal- og regionsrådsvalg 16. november. Valgkampe handler ofte om at trække fronter op og debattere om det, man er uenige om. 

Men mandag, til et arrangement i Musikkens Hus i Aalborg, var det omvendt. 

Regionsrådspolitikerne blev hjulpet igennem øvelserne af Jon Lindberg, blandt andet kendt fra TV2 Nords "Udfordringen" og DR's "Alene i Vildmarken".
Regionsrådspolitikerne blev hjulpet igennem øvelserne af Jon Lindberg, blandt andet kendt fra TV2 Nords "Udfordringen" og DR's "Alene i Vildmarken".
Foto: Victoria Skibsted, TV2 Nord

- I dag har vi samlet omkring 25 af regionsrådets nuværende medlemmer og kandidater til regionsrådet og bedt dem om at sætte sig og finde ud af, hvad de kan blive enige om, inden for de store politiske områder som for eksempel, akutberedskab, sygeplejerskemangel og ikke mindst psykiatri, siger chefredaktør Tino Pedersen, TV2 Nord, som sammen med DR P4 Nordjylland stod for arrangementet.

Bygge et supersygehus i fire etager

Ved bordene med Legoklodser var blandt andet regionsrådsmedlem Gitte Lobdrup, Radikale Venstre.

- Vi skulle bygge et supersygehus i fire etager, men vi nåede altså kun tre etager, fortalte hun til TV2 Nords reporter, Salma Abdurrazag.

quote Det er altid godt, når politikere kommer til at tænke kreativt, og så det viser sig, at vi ikke alle sammen er lige gode til det

Regionsrådsmedlem Mogens Nørgaard, Socialdemokratiet

Regionsrådsformand Ulla Astman, Socialdemokratiet, var glad for øvelsen i at samarbejde.

- Vi får også en øvelse i at huske, og det er vi ikke så gode til, har vi fundet ud af, sagde hun med et smil på læben.

Regionsrådsformand Ulla Astman, Socialdemokratiet og regionsrådskandidat Mads Duedahl, Venstre kigger på en Lego-model.
Regionsrådsformand Ulla Astman, Socialdemokratiet og regionsrådskandidat Mads Duedahl, Venstre kigger på en Lego-model.
Foto: Victoria Skibsted, TV2 Nord

- Jeg synes, vi har gjort det godt i forhold til den tid, vi har haft til øvelsen, lød det fra regionsrådsmedlem Anne Mette Mortensen, Dansk Folkeparti.

For regionsrådsmedlem Mogens Nørgaard, Socialdemokratiet, var det godt at prøve at være kreativ.

- Det er altid godt, når politikere kommer til at tænke kreativt, og så det viser sig, at vi ikke alle sammen er lige gode til det.


Seneste nyt

fra Nordjylland