Værd at vide om valget på Mors
Dette indhold eksisterer ikke længere. Hvis du er interesseret i resultaterne fra Kommunalvalget i 2021, så prøv KMDs valgresultat-site:
Valget 2017
Ved 2017-valget gik Venstre kraftigt frem. Partiet vandt 14,3 procentpoint og landede på 48,3 pct. og vandt, målt på mandater, absolut flertal i byrådet.
Præcis lige så stor tilbagegang - minus 14,3 procentpoint - havde den liste, der hedder Demokratisk Balance, og som ved valget i 2013 debuterede og overraskede ved at sikre sig hver femte af samtlige stemmer på Mors. En central figur på listen i de første år, Tore Müller, er ved valget i år er spidskandidat for Socialdemokratiet. Ellen Philipsen Dahl, der har været med hele vejen på Demokratisk Balance, er nu listens spidskandidat.
Socialdemokratiet på Mors havde i 2017 Viggo Vangsgaard som spidskandidat. Denne, der p.t. er i gang med sin syvende byrådsperiode, forlod i november 2019 partiet. Han havde flere gange stemt anderledes end sine partifæller, men baggrunden for hans farvel kom året efter frem: En partifælle følte sig udsat for sexchikane fra ham, og Viggo Vangsgaard fik herefter valget mellem at melde sig ud eller blive ekskluderet.
Den tidligere S-frontfigur meldte sig siden under fanerne hos SF, som trods anklagerne om sexchikane har valgt ham til ny spidskandidat. SF kom i 2017 ikke ind i byrådet, men satser med ham i front på et comeback.
Radikale Venstre er ny på stemmesedlen på Mors ved dette års valg. Partiets spidskandidat, Jette Jepsen, blev i 2017 valgt for Venstre, men sprang siden ud som radikal.
Dansk Folkeparti har veteranen Meiner Nørgaard som spidskandidat.
Der er indgået valgforbund mellem radikale og Enhedslisten. Desuden har Konservative og Demokratisk Balance indgået valgforbund, og det samme har Venstre og DF.