AaB hyrer profileret islænding til toppost
Det bliver den 49-årige islandske Olafur Bjarnson, som AaB ansætter til træningen for U/13 til U/19-årgangene på AaB Akademiet som ny Head of Coaching.
Olafur Bjarnson har tidligere erfaring som både træner, talentudvikler og spiller på højeste niveau.
Spillerkarrieren bød på ophold fra blandt andet svenske Malmö F.F. og norske SK Brann, og 28 A-landskampe for Island.
Olafur Bjarnason har tidligere besøgt AaB, og er klar over hvilken slags klub han er kommet til, fortæller AaB’s akademichef Mathias Krogh.
- Vi tror på, at hans personlighed, baggrund og erfaringer er et godt match til vores udviklingsprogram, forklarer han.