Aalborg Lufthavn åbner nye flyruter
I Juni 2025 udvider Aalborg Lufthavn med en helt ny rute i samarbejde med Ruby Rejser, som kan tage dig direkte fra Aalborg til den grønlandske hovedstad Nuuk - og naturligvis hjem igen.
Den nye mulighed har åbnet sig efter annonceringen af den nye internationale lufthavn i Nuuk.
- Vi har længe arbejdet på at få en fast rute. Det giver nogle gode muligheder både for private rejsende, men bestemt også for erhvervslivet, siger lufthavnsdirektør Niels Hemmingsen.
I første omgang kommer der til at være to ugentlige flyvninger i perioden mellem den 12. juni og den 1. september.
- Det er typisk sådan, man starter op. Så vil vi hele tiden arbejde på at gøre den periode længere og længere over tid, fortæller lufthavnsdirektøren.
Udover Grønlands-ruten åbner lufthavnen også op for direkte afgange til den islandske hovedstad Reykjavik - også i sommeren 2025.