Flere anmeldte spøgelsesbilist - men vedkommende vendte om
Tidligere på aftenen omkring klokken 21 var der en melding om en spøgelsesbilist på E45.
Det fortæller vagtchef Thomas Ottesen ved Nordjyllands Politi.
Det var både i syd- og nordgående retning, der blev advaret om spøgelsesbilisten på strækningen mellem Limfjordstunellen og Svenstrup.
- Vi har fået flere anmeldelser om spøgelsesbilisten, men den får vendt rundt kort efter, siger vagtchefen.
Det har dog - mørket taget i betragtning - ikke lykkedes politiet at finde frem til bilisten.