Arnoldsen forlænger med Aalborg Håndbold
Aalborg Håndbold har på ingen måde planer om at forlade verdenstoppen i håndbold.
Onsdag forlængede de Mads Hoxers kontrakt, og torsdag er tiden kommet til det nordjyske stortalent Thomas Arnoldsen. Efter sin sygemelding har den 22-årige bagspiller for alvor manifesteret sig som en af de allerdygtigste backs i verden.
Aalborg Håndbolds fans kan nu opleve ham i aktion på hjemmebanen i Sparekassen Danmark Arena helt frem til 2028, hvor hans kontrakt nu løber til.