Bilist stoppet med tårnhøj promille
En bilist havde ikke blot fået en eller to genstande for meget, da han sent onsdag aften valgte at køre af Hobrovej i Aalborg.
Bilisten var nemlig meget alkoholpåvirket, da Nordjyllands Politi standsede ham og testede ham. Føreren bag rattet blev testet tre gange, og den sidste test viste en promille på hele 2,46.
Politiet beslaglagde bilen, og manden mistede kørekortet, blev anholdt og sigtet for vanvidskørsel.
Vagtcentralen modtog hele to anmeldelser om bilisten, der kørte alt for hurtigt og som slingrede på vejen.