Bom, Bom, Bomholt - AaB vinder kamp og tredje halvleg
Det kører på skinner for AaB. Fredag eftermiddag udraderede de Superligaholdet Randers FC med cifrene 4-0 i en testkamp på udebane.
Mads Bomholt blev noteret for to scoringer, mens Younes Bakiz og Malthe Kjølby stod for de to øvrige mål.
AaB cementerede for alvor sejren i tredje halvleg. Ikke fordi de var bedst til at drikke øl i omklædningsrummet, men derimod fordi kampen varede 135 mimutter, og de rød-hvide formåede at score hele to gange i tredje halvleg.
Det er blot anden gang på omkring en uge, at AaB besejrer et Superligahold.
Det nordjyske 1. divisionshold drev gæk med FC Midtjylland i sidste uge, da de slog dem med 4-1.