Busskure og offentlige toiletter får en tur
Måske ligner det, at busstoppene i Aalborg er ved at blive nedlagt. Sådan forholdes det sig dog langt fra.
Lige nu er 124 busskure i Aalborg ved at blive lavet om. De skal nemlig have udskiftet læskærmene til nye skærme med energibesparende LED-belysning.
Dertil kommer det, at der også skal udskiftes syv offentlige toiletter og 77 reklamesøjler rundt om i Aalborg.
- Vi kender allerede den nye type læskærme fra de skærme, der er opstillet på Plusbusruten. De er - i sagens natur - større end læskærmene ved bybusstationerne, men designmæssigt vil de virke velkendte, og der vil blive skabt et ensartet udtryk over hele kommunen, siger Rådmand i By og Land, Jan Nymark Rose Thaysen.
Yderligere 103 buslæskærme skal udskiftes i 2025.