Designerstole stjålet: Efterladt mærkværdigt sted
Natten til torsdag 02.17 gik alarmen hos Nordjyllands Politi.
Der var nemlig indbrud i et sommerhus på Gråklit, der ligger tæt på Color Hotel Skagen, skriver Kanal Frederikshavn.
Her fik gerningsmændene fat i to designerstole, Svanen og Interdane.
Men det lykkedes ikke for de to at få stolene med sig. Politiet var hurtigt fremme ved stedet med en patrulje, og de fandt hurtigt stolene.
Dog ikke inde i hotellet.
Tyvekosterne var i stedet gemt væk i buskads to forskellige steder tæt på huset.
Gerningsmændene brød ind gennem et vindue på første sal efter at have brugt en stige.
Et lignende indbrud skete tidligere på ugen i Restaurant De2Have på Grenen.
- Vi mener dog ikke, at der er en sammenhæng mellem de to indbrud, siger politikommissær og leder af Efterforskningscenter Frederikshavn Peter Skovbak.
Politiet kan kontaktes på 114, hvis du ligger inde med oplysninger, der kan være med til at opklare sagen.