Kort Nyt

Ehlers scorer i historisk sæsonstart

I begyndelsen af denne sæson har aalborgensiske Nikolaj Ehlers haft ild i skøjterne i verdens bedste ishockeyliga, NHL.

Her har han lavet 18 point, fordelt på ni mål og ni assists, i 15 kampe.

I nat vandt han sammen med sit hold, Winnipeg Jets, 4-1 over Dallas Stars, hvor han scorede til 4-0.

Her hjalp Ehlers til med at slå en ganske imponerende rekord for holdet. Winnipeg har nemlig fået den bedste sæson start nogensinde i NHL.

Det er blevet til 14 sejre i det første 15 kampe i sæsonen, og det er altså en ny rekord i den amerikanske liga.

Ehlers har for få dage siden slået den danske pointrekord i NHL, og 2. november scorede han sit femte hattrick i ligaen - det har ingen andre danskere tidligere formået.

Traktor med gylletank i uheld

Fredag sidst på eftermiddagen gik der hul på en gylletank, som en traktor kom kørende med på Ydbyvej ved Hurup.

- Traktoren er formentlig punkteret, og så er der sket et uheld, som gjorde, at der er kommet et udslip, fortæller vagtchef Andreas Andersen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Politiets patrulje på stedet kunne dog hurtigt konstatere, at der er tale om et begrænset gylleudslip.

- Ved gylleudslip er vi altid opmærksomme på risiko for forening af vandløb og den slags, men det har der slet ikke været her, understreger vagtchefen.

Fra hele verden - rapper til advokat: Her er den nye ejerkreds

Som TV2 Nord søndag kunne afsløre, var handlen med, at Legacy Sport Partners overtager aktiemajoriteten i Vendsyssel FF.

Nu melder klubben selv mere ud, hvor dele af den nye ejerkreds præsenteres. Ofte er det den colombianske stjernerapper, Blessd, som er blevet fremhævet, men der er folk med flere forskellige baggrunde i ejerkredsen.

Det er blandt andre Eduardo Zapata, som bosætter sig i Aalborg og bliver den nye ejerkreds mand i Vrå - han har flere års erfaring fra fodboldverdenen i Colombia og Kroatien.

Der er også Jeremy Klein, der er tidligere bankdirektør og nu driver sin egen virksomhed med Investment Banking. Desuden er også advokaten Sergio Sobrero Salazar og forretningsmanden Andres Gutierrez en del af klubben.

Jacob Andersen fortsætter som minoritetsejer og bestyrelsesformanden. Sønnen, Joachim Andersen, bliver også medejer - han spiller til daglig i Premier League-klubben Fulham og for det danske landshold.

"LSP’s vision er at forsætte den positive udviklingen af Vendsyssel FF, men med endnu mere fokus på udvikling af unge talenter fra Danmark og Latinamerika. LSP’s vision er desuden at redefinere ejerskabet af en fodboldklub, ved at have det rette mix af forskellige typer investorer, som hver især kan bidrage til den strategiske udvikling af klubben", lyder det blandt andet også i pressemeddelelsen.

Den daglige ledelse fortsætter også i klubben - den tæller eksempelvis direktør, Lars Glinvad, og sportsdirektør, Christian Larsen.

Stor beredskabsøvelse vil påvirke trafikken

Onsdag den 11. december vil der være stor tilstedeværelse af politi, beredskab og hjemmeværn i området omkring Frederikshavn Kraftvarmeværk.

Region Nordjylland, Nordjyllands Beredskab, Beredskabsstyrelsen og Nordjyllands Politi samt Hjemmeværnet afholder en stor beredskabsøvelse, der skal simulere en stor tilskadekomst på en industrivirksomhed.

- Det er igen et større setup, vi opererer med, når vi afholder disse vigtige beredskabsøvelser, og det vil betyde, at der er nogle trafikale forstyrrelser, siger Claus Dahl Olesen, der er øvelsesleder fra Nordjyllands Politi.

19-årig varetægtsfængslet i bandesag om drabsforsøg

Den 19-årige mand, der torsdag blev anholdt efter det voldsomme knivstikkeri i Strubjerg i Nørresundby onsdag aften, varetægtsfængsles i fire uger. Det sker efter et grundlovsforhør i Retten i Aalborg tidligere fredag formiddag.

Det bekræfter Nordjyllands Politi overfor TV2 Nord.

Manden er sigtet for drabsforsøg.

Offeret var en 33-årig mand, der blev alvorligt såret som følge af knivstik. Han er i mellemtiden blevet meldt i stabil tilstand.

Politiet var tilstærkt til stede i Nørresundby torsdag aften. Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Politiet anser knivstikkeriet for at være en del af den verserende bandekonflikt.

Anholdelsen forgik på en adresse beliggende i Dronninglund klokken torsdag formiddag. Grundlovsforhøret blev afholdt for lukkede døre.

Torsdag oplyste vicepolitiinspektør Kenneth Ginnerup, at der var et større efterforskningsarbejde i gang, og han kunne ikke udelukke, at der ville blive foretaget flere anholdelser i sagen.

Karim Zaza stopper i Vendsyssel FF

Karim Zaza stopper i Vendsyssel FF som klubbens målmandstræner. Det oplyser klubben på sin facebookside fredag formiddag.

Karim Zaza stopper efter omkring ti år i klubben, hvor han har sidste arbejdsdag fredag.

- Jeg har i mine over ti år i klubben gået på arbejde med det største smil på læben, og jeg har nydt at være med til at bidrage til udviklingen af nogle dygtige keepere og fodboldspillere igennem min tid i klubben, siger Zaza.