Fitnesskæde lukker to centre i Aalborg
Selvom regnvejret for nogen giver anledning til at forme sommerkroppen nede i fitnesscenteret, så er Danmarks største fitnesskæde i knæ.
PureGym råder over 10 centre i Aalborg, men snart er to af dem snart fortid. Det skriver PureGym på deres hjemmeside.
Det er centrene på Grønlands Torv og Vesterbro, der skal lukke.
- Vi er kede af at fortælle, at centrene lukker permanent d. 31. august 2024, som derfor er sidste træningsdag, skriver de på deres hjemmeside.
Der findes godt 160 centre med PureGym-logoet i Danmark. Tidligere hed kæden, der er Danmarks største fitnesskæde, Fitness World.
I 2022 blev de dog opkøbt af det britiske selskab bag Pure Gym, der henover 2023 har investeret et millionbeløb og renovering og navneændring af centrene landet over - også i Nordjylland.