Fodboldtrøje-sag skal for landsretten
De to mænd, der for 14 dage siden blev dømt for at frarøve en 16-årig fan sin AaB trøje, skal for landsretten.
Det skriver TV2 Østjylland.
Mændene blev dømt skyldige i ulovligt at have tvunget en 16-årig dreng til at udlevere sin AaB-spilletrøje, da parterne mødtes på Frederiks Allé midt i Aarhus. Det skete i september 2022.
De fik en dom på henholdsvis fire måneders fængsel til den ene og 60 dage til den anden. En del af straffene var betingede.
Men anklageren vil gerne have de to mænd dømt for røveri, og det er derfor, at sagen nu er blevet anket med en påstand om domfældelse for røveri og dermed en skærpelse af straffen.
Læs hele historien her: