Fordobling i antal klager over værger de seneste syv år
I 2016 modtog Familieretshuset 132 henvendelser fra borgere i værgesager - i 2022 var det tal steget til 323.
Theresa Berg Andersen har fulgt med i TV2 Nords dækning af flere værgesager. Hun har på den baggrund stillet flere spørgsmål til både Socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil, (S) og Justistminister Peter Hummelgaard,(S).
Svaret kommer bag på den nordjyske SF'er.
- Det er en bekymrende og trist udvikling, som undrer mig. Jeg kan ikke leve med, at der er så mange klager over værger – og det tror jeg ikke nogen politikere kan. Derfor bliver vi også ved med at stille spørgsmål til ministeren, siger Theresa Berg Andersen.
Også Preben Bang Henriksen (V) er overrasket over antallet af klager i værgesagerne.
- Jeg synes udviklingen taler sit tydelige sprog. Selv om man ikke har gennemgået alle klager og berettigelsen i dem, vil jeg sige, at bare det at der er kommet så mange klager det tyder da på at der er et problem, siger Preben Bang Henriksen.
Det er tal fra Familieretshuset, der viser, at antallet af klager over professionelle værger er mere end fordoblet siden 2016.
Læs mere her.