Hansen, Landin og Co. sikret på dansk TV
I lang tid har det set ud til at Aalborg Håndbolds forsøg på igen at nå Final4 og sikre hæder og ære til dansk håndbold i Champions League blev en fornøjelse for de få.
I hvert fald har TV3 Sport og Viaplay ikke gentegnet retten til verdens fineste klubturnering og derfor skulle tusindvis af Aalborg Håndbold-fans selv købe rettighederne til morgendagens brag mod det polske storhold, Kielce.
I 11. time er der dog kommet håb, så du kan se Landin, Hansen og Co. i morgen aften - og tre sæsoner fremover.
DR har således sikret sig rettighederne til Champions League både hos herrer og damer.
- Vi glæder os helt vildt til at give de mange håndboldglade danskere mulighed for at følge de danske klubhold tæt, når de skal krydse klinger med andre europæiske tophold i Champions League, siger Anders Kern Boje, underdirektør i DR Nyheder.
DRs Champions League-håndbold på DR1, DR2 og DRTV.